Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Dokumentar Atlanterhavs-Deklarationen

Atlanterhavs-Deklarationen

Tyskerne påstod de ville sænke alle skibe på Atlanterhavet - Portugisisk satire
De Forenede Stater er forpligtet til at yde fuld støtte til de modige nationer, der sætter sig til modværge mod angrebshandlinger ...
Operationerne i det europæiske område vil blive foretaget med det Mål for øje i 1943 at tilføje Tyskland et nederlag og med den størst mulige styrke, som de forenede Nationer er i stand til at indsætte imod det.
Hans Majestæt Kejseren har udstedt et Reskript vedrørende Japans Antagelse af Potsdam deklarationens Bestemmelser.
Traf Harry Hopkins og fandt ham fuld af ironi og spydigheder. Han kom netop fra et møde mellem de britiske og amerikanske militære chefer, som var i færd med at udforme en felttogsplan, der skal forelægges Stalin i Teheran.
Jeg har den Ære at underrette Deres Excellence om, at der er indtrådt Krigstilstand mellem Deres Excellences Land og Japan fra idag.
Om morgenen den 11. december erklærede Tysklands regering, som dermed fortsætter ad vejen mod verdensherredømmet, De Forenede Stater krig.
Ingen sundt tænkende Englænder nogensinde vilde komme på den Ide, at de Forenede Stater er indtrådt i Krigen for at beskytte engelske interesser.
Det er ikke desto mindre belejligt på dette Tidspunkt, at Marineministeriet redegør for sine nuværende Behov for Nybygning og opnår Kabinettets Sanktion af dets Retningslinjer.
Hele Planen om det engelsk-amerikanske Forsvar og Angreb må nu udarbejdes i Belysning af Realiteterne.
Flådeledelsen meddelte ham, at stillehavsstyrkerne ville være ude af stand til at deltage i større operationer indenfor de første par måneder. Flådens troppetransportskibe var intakte, simpelthen fordi de ikke havde været ved Pearl Harbor, da angrebet fandt sted.
Denne erklæring er vigtig for krigens videre forløb, da England og USA forpligter sig overfor hinanden, skønt USA stadig er neutral.
Atlanterhavs-Deklarationen
D. 14. August 1941.

Præsidenten for De forenede Stater og Premierminister Churchill, Repræsentant for Hans Majestæts Regering i Det forenede Kongerige, har afholdt en Konference og anser det derefter for rigtigt at offentliggøre visse almindelige Principper, paa hvilke de grunder deres Haab om en bedre Fremtid for hele Verden:

1. Deres Lande tilstræber ikke nogen Magtudvidelse, hverken i Landomraade eller paa andre Punkter.

2. De ønsker, at der ikke finder territoriale Ændringer Sted, som ikke er i Overensstemmelse med vedkommende Folkeslags frit udtrykte Vilje.

3. De anerkender alle Folkeslags Ret til at vælge den Regeringsform, hvorunder de vil leve, og de ønsker, at suveræne Rettigheder og Selvstyre skal tilbagegives de Folkeslag, der med Magt er blevet dem berøvet.

4. De tilstræber - med skyldig Respekt for indgaaede Forpligtelser - at fremme Adgangen for alle Stater, store og smaa, sejrende og besejrede, paa lige Vilkaar til Verdenshandelen og til de Raastoffer, der er nødvendige for deres økonomiske Velfærd.

5. De ønsker at naa det mest fuldkomne Samarbejde mellem alle Folkeslag paa det økonomiske Omraade med tiet Formaal at sikre forbedrede Arbejdsvilkaar, økonomisk Fremgang og social Sikkerhed for alle.

6. Efter den endelige Ødelæggelse af det nazistiske Tyranni haaber de at kunne naa frem til en Fred, der vil skabe Mulighed for alle Folkeslag for at bo i Tryghed indenfor deres egne Grænser, og som vil garantere, at alle Mennesker i alle Lande kan leve deres Liv i Frihed for Frygt og Nød.

7. En saadan Fred skal give alle Mennesker Mulighed for uhindret at færdes paa alle Have og Oceaner.

8. De tror, at alle Folkeslag i Verden - saavel af materielle som af aandelige Grunde - maa naa til at give Afkald paa Brug af ydre Magt. Da ingen Fred kan opretholdes i Fremtiden, hvis Land-, Sø- og Luftstyrker fortsat kan anvendes af Folkeslag, der truer eller eventuelt vil true med Angreb udenfor deres Grænser, tror de, at Afvæbningen af saadanne Folkeslag er af væsentlig Betydning, saalænge Udbygningen af et mere alment og vedvarende Sikkerhedssystem endnu ikke er afsluttet. De ønsker paa samme Maade at understøtte og tilskynde til at prøve alle andre praktiske Forholdsregler, der kan lette den knugende Rustningsbyrde for alle fredselskende Folkeslag.


THE ATLANTIC CHARTER

August 14, 1941.

The President of the United States and the Prime Minister, Mr. Churchill, representing His Majesty's Government in the United Kingdom, being met together, deem it right to make known certain common principles in the national policies of their respective countries on which they base their hopes for a better future for the world.

First, their countries seek no aggrandisement, territorial or other.

Second, they desire to see no territorial changes that do not accord with the freely expressed wishes of the peoples concerned.

Third, they respect the right of all peoples to choose the form of government under which they will live; and they wish to see sovereign rights and self-government restored to those who have been forcibly deprived of them.

Fourth, they will endeavour, with due respect for their existing obligations, to further the enjoyment by all States, great or small, victor or vanquished, of access, on equal terms, to the trade and to the raw materials of the world which are needed for their economic prosperity.

Fifth, they desire to bring about the fullest collaboration between all nations in the economic field, with the object of securing for all improved labour standards, economic advancement and social security.

Sixth, after the final destruction of Nazi tyranny, they hope to see established a peace which will afford to all nations the means of dwelling in safety within their own boundaries, and which will afford assurance that all the men in all the lands may live out their lives in freedom from fear and want.

Seventh, such a peace should enable all men to traverse the high seas and oceans without hindrance.

Eighth, they believe all of the nations of the world, for realistic as well as spiritual reasons, must come to the abandonment of the use of force. Since no future peace can be maintained if land, sea or air armaments continue to be employed by nations which threaten, or may threaten, aggression outside of their frontiers, they believe, pending the establishment of a wider and permanent system of general security, that the disarmament of such nations is essential. They will likewise aid and encourage all other practicable measures which will lighten for peace-loving peoples the crushing burden of armaments.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube