Skip Navigation Links Historie Mellemkrigstiden Dokumentar Den tyske nazisme

Den tyske nazisme

Heinrich Mann 1933

En tegning fra koncentrationslejren Buchenwald af Henri Pieck

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Blandt alle de triste, ja ligefrem gruopvækkende eller modbydelige Erfaringer, jeg indhøstede i Oranienburg.
Det var som om Tyskerne efter tolv Års Gestapo-Metoder er blevet så vant til at stikke hinanden, at de uden at tænke videre derover automatisk stikker Nazister, som de før stak Antinazister.
»Det er et tegn fra Gud! Hvis denne brand viser sig at være kommunisternes værk - og det er jeg overbevist om, den er - så skal intet længere forhindre os i at knuse denne morderiske pest med en jernnæve.«
Skønt vi ikke har nogen Racekamp i Danmark, finder jeg det fuldt ud forståeligt, om en fordreven ikke-arisk Digter fra Tyskland tager det for ham så tragiske Problem op til Behandling.
Slå ikke søm i væggen,
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
1. at Våbenfund her bringer sigtede i en særlig vanskelig Stilling.
Disse ting kan ikke ses i tilstrækkeligt klart lys i disse tider, da nazister og nazismen bliver kritiseret, og Hitler Jugend blot ses som en del af nazismen.
Efter hint berømte Møde i Berchtesgaden, hvor Schuschnigg bøjede sig for Hitlers Krav, skrev jeg: »Dette betyder Finis Ausiriee«, - og det bebrejdede man mig bittert.
Mens det i foråret 1942 endnu kun drejede sig om mindre aktioner, tiltog transporterne i antal i løbet af sommeren, og vi blev nødt til at oprette endnu et udryddelsesanlæg.
Overalt, hvor der rejses Forfølgelse af Jøder som saadanne af racemæssige eller religiøse Grunde, er det den kristne Kirkes Pligt at protestere derimod.
Når jeg vågnede om morgenen, blev jeg aldrig videre overrasket over at finde en ny emigrantfamilie i min seng
I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April 1944 har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
med den kildrende løgn,
at idealet af mandigt liv
er at være en god soldat.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

En stærk beretning fra nazismens første regeringsår, som handler om hvordan ”de andre” behandles i Tyskland. Heinrich Mann selv ankom til Frankrig, den dag nazisterne kom til magten, medbringende en paraply som eneste ejendel. Seks måneder senere blev Heinrich Mann frataget sit tyske statsborgerskab.
Dette folk finder sig i det slette uden at gøre forsøg på modstand. Det vover intet, men dukker sig.

Andre siger om det uden agtelse, at det ikke føler sig kaldet til noget martyrium. Men for et folk, der engang har opgivet sin frihed, er underkastelse ikke alene nok.

Stadig med angst og dårlig samvittighed har det trods alt ladet sig forlede til efterhånden at antage den samme åndelige indstilling, som dets nye herrer mødte op med i færdig form.

Grusomhederne overfor de svagere har grebet om sig, udnyttelsen af uforsvarlige fordele er bleven til en øvelse også for den enkelte, - ud fra det forbillede, som staten og dens snyltere har opstillet.

Angiveri, pengeafpresning og de mest skånselsløse og jammerlige midler til at komme "ubekvemme" medborgere til livs - , alt det som loven og menneskelig skyhed førhen holdt de moralsk fordærvede fra at gøre, er nu frigivet i fuldt omfang indenfor samfundet, det er tilladt og tillært, det er hverdagsagtigt og anses endog for et kendetegn på en ægte folkefælle.

Undskyldninger finder enhver privatmand i almenhedens tilstand, og retfærdiggørelser leveres af regimets propagandister.

Hvortil gives der ellers en nationalsocialistisk fanatisme? Naturligvis til at besmykke sin egen fejghed og svaghed, samtidig med, at man åndeligt og moralsk kan gå så hæmningsløst til grunde, som fanatismen overhovedet nogensinde har opvist.

Forøvrigt har fanatismen altid været forenelig med fuldkommen upålidelighed. Også denne nazistiske fanatisme er mættet med hykleri, den er af den art, at mennesker uden indre kraft og pligt benytter den som våben til at fastslå, at de hører til den store hob og går op i dennes hele usselhed.

Det, der sker, er en fornedret nations forsøg på at give sig ud for være ophøjet; den vil synes vågen, skønt kulsort nat netop er brudt ind over den.

Der viser sig for vort blik et virvar af usle lidenskaber, og på samme tid fortæller man os, at "fornuft rusen" nu heldigvis er overvunden og forbi. Det er ganske vist ude med fornuften, men ufornuften er derfor langt fra ærlig.

Kritiske erkendelser, som man burde være nået frem til for længst, og også et nået frem til ophæves virkelig ikke, fordi man pludselig heroisk erklærer sig for ikke underkuede. "Arier", i hvis egne lærebøger der står, at der ingen arier findes, begrunder forgæves deres ophøjethed over andre mennesker med et ord, ingen tror på.

Til syvende og sidst ved man særdeles vel, hvad man gør, og hvor man driver hen, nemlig ind i katastrofer, der må blive lige så uhyre som den forudgående selvopgivelse.

Vi kan kun vente, indtil skæbnen kalder en nation, der er afveget så langt fra sin vej, til orden, og til besindelsen atter er indtrådt.

Tillad mig et spørgsmål: Kunde de tænke dem at vende tilbage forinden? Jeg mener, vende tilbage med garanti for, at der intet skete dem, så at sige med frit lejde? Jeg vilde selv da ikke.

Det land, hvis skæbne også jeg har taget del i med min tilværelse, piner og trykker mig, selv på afstand, dets umiddelbare nærværelse vilde jeg ikke kunne udholde, og jeg kender fortvivlelsen hos mange, som er nødt til at holde den ud.

Jeg vil ikke gense mennesker, der har indladt sig på at være med til dette, endog at forherlige og idealisere det. Overfor mig selv og andre foregøgler de en ny storslået åndsform, men kun den rå magt var dens ophav, og bag alle deres udflugter skjuler der sig kun den nøgne materielle interesse og den skændige opløsning af deres samvittighed.

Idealister der indånder samme luft som koncentrationslejrens fanger, er på forhånd uden åndsære, og den åndelige sandhed æresløshed er begyndelsen til alt andet. Disse idealister modtog ærestegn og pensioner af republikken, og de modtager det samme og mere til af det regime, der martrer og forjager deres kammerater, men de selv trives og blomstrer og synger lovsang til deres ære.


NSDAP i Tyskland Forkortelse af: Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei.
Brecht og racekampen en fordreven ikke-arisk Digter fra Tyskland tager det for ham så tragiske Problem op til Behandling.
Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube