Først gik han til Polen, slog dem ned med Magt
Så gik han til Norge og til Dannemark.
Nu er han i Rusland og faar bank
Nu er han ikke mere saa rank
/:det har vi spaaet saa tit:/
Der flagrer en fane foran vor hær
Herlige Fane!
Der går en glans fra gevær til gevær,
Glans om vor Fane!
Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ...
du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå.
Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.
De skandinaviske folk har altid haft trangen i sig til at lære andre lande at kende. Går vi tilbage i historien, opdager vi, at vore forfædre, vikingerne, drog ud til fjerne lande.
Et sarkastisk/hadefuldt digt fra den danske modstandskamp.
De er gode soldater,
den skam er uvisnelig deres.
Når de praler dermed,
ser vi dem hårdt ind i øjnene
og siger skånseløst:
Ja -
I er gode soldater,
forbandet gode soldater !
I forstår det ikke,
for man har fyldt jeres villige hjerner
med den kildrende løgn,
at idealet af mandigt liv
er at være en god soldat.
Det skal I tro.
Og I tror det.
Det er det, I dør af nu.
I dør med forbavsede øjne.
Stakkels mennesker, som vi ikke
kan hjælpe.
I dør, inden vi kan forklare jer,
hvorfor alle vi
- i alle lande,
af alle samfundsklasser -
som ser med egne øjne
og tænker egne tanker,
må hade og foragte jer,
I alt for gode soldater.
Ikke fordi I gør jeres pligt
- det gør vi alle -
ikke fordi I blindt ofrer jer
for en sag, hvis ondskab i næppe fatter,
men:
fordi vi med sorg og skam har set
At I - Mennesker som vi -
ærer det, vi foragter,
elsker det, vi hader,
og ser livets sande mening i ting,
som vi med skam og raseri i vort sind
må erkende nødvendigheden af
- den rå forbandede nødvendighed -
takket være jer.
Jo, I er gode soldater.
Det er jeres ære - Slaveære.
Intet i verden må vi lære
at hade og foragte,
forfølge og dræbe
som dette gemene begreb:
den gode Soldat.