Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Dokumentar Skæbne

Skæbne

Digt af: Morten Nielsen

Billede af ung tysk soldat
De er gode soldater,
den skam er uvisnelig deres.
Når de praler dermed,
ser vi dem hårdt ind i øjnene
De dømte ham ikke ved Krigsret
til at skydes, imod en Mur,
de smed hans Lig i en Landevejsgrøft
efter en Køretur.
Og hvem kører Bil i Danmark?
Han går i et fremmed Land.
Han går i en fremmed By.
Han kender ikke dens Mennesker,
kender ikke deres Sprog.
En Celle, i Vestre Fængsel,
en Vask, en Træbænk, et Bord.
To Celler ved Siden af mig
sad en, der var fængslet for Mord.
Han har været med, hvor det gik til
en tre, fire, otte Gange.
Han bider Munden sammen, for han vil!
Men han er bange
De dømte ham ikke ved Krigsret
til at skydes, imod en Mur,
de smed hans Lig i en Landevejsgrøft
efter en Køretur.
Og hvem kører Bil i Danmark?
1.Du skal ikke tro, du er noget.
2.Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3.Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
Slå ikke søm i væggen,
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
Brug nu den, og så forstanden, lad det boble lidt på panden,
sådan finder kvinden manden, bare boblerne er små!
Møde hvad der venter os,
og ingen véd hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
To be or not to be
that's the question
but not to me,
because I know I'll always
be in love with you.
Morten Nielsen blev fødenavn var Karl Bent Lebrecht Nielsen. I 1943 tog han navneforandring Morten Nielsen. Morten Nielsen var aktiv i den danske modstandsbevægelse og blev dræb den 30. August 1944, det kunne være et vådeskud.

Digtet Skæbne var et uudgivet digt, som blev udgivet for første gang i 1945.
Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ...
du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå.
Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.

Du sad på den forreste bænk ... græd ikke, nej glo, glo, glo!
når en bange og vittig vikar spørger om to og to.
Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin
ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløs blev til grin.

Og da det omsider blev forår for os, der var femten år,
og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår
og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt:
at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt.

Nu ta'r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på,
du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå.
For had hån og trusler, det kan et menneske ta' -
men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' ...

Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.
Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår,
for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.

Afskedsbrev fra Gestapomand Lettelse over, at jeg er kommet gennem de sidste måneders umenneskelige kvaler med min forstand i behold.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube