Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Politik Adolf Hitler Hitler kommer til magten

Hitler, magten og Hindenburg

Dagbog af: Victor Klemperer

Hindenburg til parade - billede af Hitler sat ind i forgrunden
I begyndelsen så det faktisk også ud, som om revolutionen ville blive en af de sædvanlige »historiske begivenheder«: et anliggende for aviserne og, hvis det gik højt, den offentlige sfære.
Den, der ikke er Statsborger, skal kun kunne leve som Gæst i Tyskland og må være underkastet Fremmedlovgivningen.
Tydningen af Hitlers Horoskop vil sikkert give Læserne et helt andet Billede af Nazismens Fører, end de hidtil har haft.
Efter min Indtrædelse i det Tyske Arbejderparti overtog jeg straks Ledelsen af Propagandaen.
Man synes åbenbart, det kræver en forklaring, at føreren for en nation, der doserer ægteskab og rig børneavl som en patriotisk pligt, lever i cølibat, og de forklaringer, de nyfigne selv brygger sammen, går lige fra patologiske til det romantiske.
Alt hvad du er er, er du ikke af egen fortjeneste, men gennem dit folk. Tænk altid på, om det du gør, er gavnligt for dit folk.
Nu, da han atter er i Berlin, liver jeg lidt op igen.
Tyske mænd og kvinder! Soldater i den tyske krigsmagt! Vor Fører Adolf Hitler er faldet.
Den vane at udveksle rædselsfulde erindringer om deres bedrifter i krigen var fremherskende blandt nazilederne.
Jeg har altid beundret Deres storhed, Deres holdning i denne gigantiske kamp og Deres jernvilje til at hævde Dem og nationalsocialismen.
Hvad vil Hitlers Budskab blive? Vil han alligevel bygge Bro til Freden?
Det er et held for mig, at jeg ikke har giftet mig. Det ville være blevet en katastrofe!
Det er sjældent at verden ændrer sig. Det gjorde den de to dage, som disse dagbogsoptegnelser handler om. Hindenburg dør og Hitler kommer til magten. Hvad tænker en tysker, en af Hitlers modstandere?

2. august, torsdag formiddag

Hitler bøger
Blumenfeld telefonerede til mig, at hans kone netop havde telefoneret fra byen, at Hindenburg døde kl. 9.

Det var lidt ligesom ved den gamle Franz Josephs død. For længst kun et navn og alligevel en sidste modvægt, der nu forsvinder. Sådan vil folket måske også opfatte det.

Skattesekretær Schmidt oppe i Dölzschen sagde noget i samme retning i går aftes. Han sagde: "Hitler måtte aflægge rapport til ham." Jeg: Sjældent og kun for et syns skyld, i virkeligheden har Hitler længe regeret alene. Han: Det kan godt være" - men den gamle herre var der jo hele tiden. Og hans kone: "Han kan da ikke være begge ting. præsident og kansler. To embeder i samme hånd?" Ganske almindelige, ariske, småborgerlige folk. Og manden nedtrykt: Han havde fået nok af sit sår og sit lange russiske krigsfangenskab, han ønskede ikke en ny krig. - Men alt i en hviskende tone, nedtrykt, angstfuldt, hjælpeløst.

Allerede i går var det slået stort op i aviserne: Dollfuss morderne - sådan kaldte man dem ikke, der var kun deres navne - var døde "med oprejst pande og tapre", en råbte: "Jeg dør for Tyskland, Heil Hitler" og hele tiden "Heil Hitler" til struben var snøret sammen på ham. Det lyder helt anderledes end det første tilbagetog. Føler Hitler sig allerede som eneherre, og hvad pønser han nu på? -" (.. .)

4. august, lørdag formiddag

Det skete fyldte os først med den største bitterhed og gjorde os næsten fortvivlede, Eva næsten mere end mig.

Den 2.8. kl. 9 dør Hindenburg, en time senere kommer en "lov" af l.8. fra rigsregeringen: Præsidentens og kanslerens embede forenes i Hitlers person, værnemagten aflægger straks ed til ham, og kl. halv syv samme aften aflægger tropperne i Dresden ed, og alt er helt roligt, vores slagtermester siger ligegyldigt: "Hvorfor stemme først? Det koster bare en hulens masse penge. "

Folket bemærker næppe det fuldkomne statskup, alt udspiller sig lydløst, overøvet af hymnerne til den døde Hindenburg. Jeg vil sværge på, at flere millioner slet ikke aner, hvilken uhyrlig ting der er sket. - Eva: siger: "Og sådan en slave bande tilhører man." Om aftenen, da et bildæk eksploderer, foragteligt: "Det er ikke noget skud." - Vi havde altid håbet på værnemagten; Johannes Koh1er havde forlænge siden meddelt som et sikkert rygte, at den kun ventede på Hindenburgs forestående død - og nu sværger den roligt til "Værnemagtens øverste befalingshaver".

I går Hitlers brev til rigsministeren: Han er blevet betroet sine embeder på "forfatningsretligt gyldig" måde, men al sand magt skal udgå fra folket, og derfor skal der finde en folkeafstemning sted.

- Siden hvornår lægger han vægt på det forfatningsretlige? Siden hvornår tager man hæren i ed og lader sig "vælge" bagefter? Var det den oprindelige hensigt? Har alt klappet? Og hvordan vil det forløbe den 19,8.?

Stemningen fra november findes ikke længere, og Hindenburg er død. Vox populi: Jeg sagde til købmand Kuske, at man var nødt til at stemme på ham, hvis man ikke gjorde det, hvem var det der talte stemmerne? Han: "Man kan stemme blankt, - og selv om de ikke offentliggør det, så ser de det jo." - I hver fald: Et atom håb dukker op af dette sammenbrud, alt er ikke endegyldigt slut.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube