Skip Navigation Links Historie 1. Verdenskrig Flyvning An Irish Airman Forsees His Death

An Irish Airman Forsees His Death

Af William Butler Yeats i 1919

Pilot og 3 passagerer
Mistede endnu en i dag, Tod. Havde kun været her en uge eller to. I messen er nerverne på højkant, uheld er altid deprimerende.
En svunden Tid. Historie allerede. Er Nuet virkelig saa kort? Nationernes Flyverkapløb har i Dag et andet Maal.
Off we go into the wild blue yonder,
Climbing high into the sun;
Lindbergh stuck right to his post.
Making good his early boast,
As he flew from coast to coast.
Jeg kan høre flyvere i natten
Er det fjende eller ven
Er det nu det sker
Er det nu de kommer igen
Or when the valley's hushed and white with snow
t'is I'll be there in sunshine or in shadow
Oh Danny boy, oh Danny boy, I love you so.
One, I think it was our Scotsman, Young, forgot in the excitement to wave for the chocks to be taken away from under his wheels, and opened up his engine. Up came his tail and the machine went straight over on its back.
Det er blevet undersøgt og bekræftet af de tyske myndigheder, at den påstand, der er fremsat af sergent Alkemade, 1431537 RAP, om, at han faldt ned fra 6000 meters højde uden faldskærm og landede sikkert uden at komme til skade, i enhver henseende er i fuld overensstemmelse med sandheden.
Digtet er mest kendt fra storfilmen Memphis Belle - hvor en af flyverne læser det op. Nedenfor den danske oversættelse fra filmen.
I KNOW that I shall meet my fate
Somewhere among the clouds above;
Those that I fight I do not hate,
Those that I guard I do not love;
My county is Kiltartan Cross,
My countrymen Kiltartan's poor,
No likely end could bring them loss
Or leave them happier than before.
Nor law, nor duty bade me fight,
Nor public men, nor cheering crowds,
A lonely impulse of delight
Drove to this tumult in the clouds;
I balanced all, brought all to mind,
The years to come seemed waste of breath,
A waste of breath the years behind
In balance with this life, this death.

Jeg ved,
min skæbne faldt
i slag et sted
i himlens evighed.
Til fjende bær,
jeg intet nag,
til frænde
ingen kærlighed.
Ej lov, ej pligt
til kamp mig bød,
ej magtens bud,
ej folkets råb.
En enlig spore
født af fryd,
drev mig derop
til ildens dåb.
Jeg vejed' alt,
jeg målte alt.
bleg lå min fremtid,
uden glød,
og uden glød min fortid faldt
afvej det
mod det liv,
den død.




Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube