Skip Navigation Links Historie Mellemkrigstiden Dokumentar

Komponist: Bernhard Christensen,
Tekstforfatter: Poul Henningsen i 1937

et ældre postkort med et spørgsmålstegn

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Brug nu den, og så forstanden, lad det boble lidt på panden,
sådan finder kvinden manden, bare boblerne er små!
Glad for hver en venlighed,
men uden tro at det blir ved.
Søge fred idet vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
To be or not to be
that's the question
but not to me,
because I know I'll always
be in love with you.
Here is fruit for the crows to pluck
For the rain to gather, for the wind to suck
For the sun to rot, for the trees to drop
Here is a strange and bitter crop.
He was a famous trumpet man from out Chicago way
He had a boogie style that no one else could play
He was the top man at his craft
I give you a toast, ladies and gentlemen.
I give you a toast, ladies and gentlemen.
May this fair dear land we love so well
In dignity and freedom dwell.
There'll be bluebirds over
The white cliffs of Dover,
Tomorrow
Just you wait and see.
Or when the valley's hushed and white with snow
t'is I'll be there in sunshine or in shadow
Oh Danny boy, oh Danny boy, I love you so.
He was a famous trumpet man from out Chicago way He had a boogie style that no one else could play He was the top man at his craft
Hør godt efter, makker; for det her kommer fra en fyr, der stadig har svedige hænder, og hvis strube stadigvæk er tør, og hvis kæber stadigvæk er gabet af led i chok over at have set Joe Louis slå Max Schmeling ud.
Jeg vil ikke gense mennesker, der har indladt sig på at være med til dette, endog at forherlige og idealisere det.
Det er vanskeligt at leve. Jeg var Syngepige på Montmartre.
Den Måde, på hvilken flere Kvinder er optrådt i Garmisch-Partenkirchen har vakt en levende forbitrelse og Harme blandt Stedets Befolkning.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

I juledagene 1937 fik revyen Mars på weekend premiere: Sangen Nå stammer fra revyen og blev sunget af Liva Weel.

I 1959 sang Bodil udsen nå og denne version kan ses og høres nedenfor. Sangteksten er under videoen.


Vores livs sejlads imellem bord og seng
mad og elskov, hvile had og sød forsoning
skal den skildres i et ganske kort refræn,
må det hjælpes med en vekslende betoning.
Det gør vi så - Hvad skal vi ta?
Det lille: Nå!

Man har ståed engang ved store men´skers knæ
som et lille utæt, snottet, sjovt spektakel,
og de sa´, at no´et var mam og no'et var bæ
Voksnes ord var et mirakuløst orakel.
Dér stod man så og lytted spændt,
så sa´ man : Nå?

Man gled ind på skolens sure bænkerad.
Bare gab! Så passer lære'n kundskabspumpen
med tortur som ligninger af tredje grad.
Man fik hård hud dels på sjælen, dels på rumpen.
Dér sad man så og glo'de dumt,
så sa' man : Nå.

Skolen påstod, man fik børn fra blomst til bi
men fra trappegangen vidste vi det hele.
Med uvidenhedens posekiggeri
var vi tidligt vel bevandret i de dele
Dér stod man så og lytted' fromt
så sa' man : Nå-å..

Og så viste det sig dog, at det var skønt
to alene men'sker mellem jord og himmel,
fryd og pine, sky'rnes flugt i blåt og grønt,
og man glider i hinandens afgrund svimmel.
Hva' sa' man så - forventningsangst -
så sa' man : Nå.

Men som moden kvinde kender man sit værd,
og man spejler det præcist i mænd'nes blikke:
Hvad de vil, hvad de er til - og alt det dér.
Og man stiller selv sit krav - man leger ikke.
Dér står man så! - et skulderkast
så si'r man : Nå?!

Og så sker det nok en dag, hans smil blir koldt.
Han er fri, naturligvis. Man gør sig munter.
Det er bristet, det man gik og tro'de holdt.
Alt er ble't til ingenting på få sekunder.
Dér står man så og fryser lidt
og hvisker: nå.

Men engang skal også smerten være slut.
Det bli'r endnu hård're, end da glæden bristed'
Det er svært at se alt fortsat uafbrudt,
søge trøst i andres leg med det, man misted'
Det må man så. Et stille smil,
en venligt. Nå.

Ikke se for langt tilbage eller frem!
Leve mens man lever, være noget for nogen!
Se, hvor lystigt unge par går sammen hjem.
De har glemt det hele - osse risikoen!
Hvad gør vi så? Vi tar et kys
jo, gør det : NÅ!

Men en dag skal også smerten være slut
det bli'r endnu hårdere end da glæden bristede
Det er svært at se alt fortsat uafbrudt
søge trøst i andres leg med det vi mistede
det må vi så - et stille smil
Et venligt: nå


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube