Skip Navigation Links Historie 1. Verdenskrig Militæret Jul i Ingenmandsland

Jul i Ingenmandsland

Sang af: Lars Lilholt

Forside til et blad om soldater jul i grænselandet

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
For et Øjeblik havde alle disse Mennesker glemt deres Fjendskab og alle deres Lidelser. Venner og Fjender mødtes i den samme religiøse Tilbedelse og i den samme Hyldest til den evige Kristus.
Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft. Og en balalajka understreger sangen med sine fine klange. "En panje ruski synger".
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Ærede Kolleger!
Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
"Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden."
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

I 1914 fandt den berømte Julefred sted på Vestfronten, hvor kampene ophørte mellem de tyske soldater og de allierede soldater på store dele af fronten.

Beretninger fra denne uofficielle våbenhvile blev sendt hjem fra soldaterne som overværede dette. Lars Lilholt på baggrund af en sådan sang lavet denne sang. Det har altid været forræderi at fraternisere med fjenden.
Det var i julen 1914, under den første verdenskrig. På vestfronten havde to kæmpemæssige hære gravet sig ned overfor hinanden. Nogle steder var der kun 100 meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et brev fra en menig engelsk soldat:

Når natten kommer, kanonerne tier
kan vi ofte høre
tyskerne hoste i tågen som os
fra skyttegravens pløre
særlig her i julen
længes alle mand
hjem fra hver sin side
af Ingenmandsland

Juleaften, da skumringen kom
med rimfrost til de døde
hørte vi at tyskerne sang
over granathullers øde
det lød så smukt og aldrig
jeg det glemme kan
”Stille Nacht” i mørket
over Ingenmandsland

Vi klappede og råbte på mer
”O Tannenbaum” vi hørte
så sang vi ”O Come All Ye Faithful” og den
os meget dybt berørte
vi råbte ”Merry Christmas”
og fra en tysk befalingsmand lød det:
”Hey Tommy! Skal vi mødes
ude i Ingenmandsland”

Tøvende, langsomt, med hamrende puls
lagde vi vores våben
mødtes med tyskerne, talte og røg
delte hinandens håben
mod ordrer om at skyde
fik vi aftaler i stand:
sigt så højt I tør det
over Ingenmandsland

Vi mødtes igen 1. juledag
begravede de døde
jorden var hård, frossen og kold
sindene var bløde
det var som hørte vi en stemme
på to tusind års afstand
fra Bethlehem til Flandern
midt i Ingenmandsland

Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde. Da overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte rygterne, blev al venskabelig omgang med fjenden sidestillet med at desertere og straffet med døden. Og inden julen var omme blev soldaterne på begge sider af fronten tvunget til angreb gennem pigtråd og granathuller, for at dræbe eller dø… i Ingenmandsland.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube