Skip Navigation Links Historie 1. Verdenskrig Dokumentar Jul ved fronten

Jul ved fronten

Fortalt af: P.C. Ettighofer

Cigaret etui, som de engelske soldater fik julen 1914

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
Nogle steder var der kun 100 meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et brev fra en menig engelsk soldat:
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år. I år glæder jeg mig rigtig, det skal nok blive rigtig hyggelig.
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Ærede Kolleger! Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
"Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden."
Ærede Kolleger!
Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

Beretningen er fra Julen 1916, hvor skribenten var på Østfronten (i Letland).
Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft. Og en balalajka understreger sangen med sine fine klange. "En panje ruski synger".

Den ene soldat siger det til den næste: "En fjende synger over til os". Forbi er krigsstemningen, kulden, elendigheden. "Lad være med at klapre med kogegrejet, hyss, ka' I være rolige i løbegraven, der er en panje, der synger derovre". Først er det tungsindige, russiske steppesange, som begynder flot og fejende, men som ender tungsindigt. Så går sangeren over til opera, han synger Wagner. Vore ansigter mister det hårde drag. Det griber os om hjertet. Han synger Tannhäuser, ham ruski'en.

Der er én der rømmer sig på vor side, og op fra de tilsneede forsvarsværker løfter en stemme sig, mægtig, overdøvende, som synger Wolfram fra Eschenbachs parti. Én af vores kompaniførere er det, af uddannelse operasanger.

De to skiftes til at synge.

Så lyner det pludselig op over Daugava-skoven, og med en helvedslarm fejer en russisk salve over mod vores skyttegrave.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube