Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft. Og en balalajka understreger sangen med sine fine klange. "En panje ruski synger".
En tysk beretning om Julefreden i 1914.
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Det var næppe blevet dag, inden englænderne dukkede op og vinkede til os, hvilket vores folk gengældte.
Lidt efter lidt kom de helt frem fra skyttegravene, vores folk tændte et Medbragt juletræ, stillede det på volden og ringede med klokker.
Alle bevægede sig frit frem fra skyttegravene, og det kunne ikke være faldet en eneste ind at skyde.
Det, jeg for blot et par timer siden havde anset for vanvid, kunne jeg nu se med egne øjne ... det var dette noget gribende syn:
Mellem skyttegravene står de mest forhadte og bitre modstandere omkring et juletræ og synger julesange. Dette syn vil jeg mindes resten af mit liv.
Man ser snart, at mennesket lever videre, selv om det i øjeblikket ikke kender til andet end at dræbe og myrde ...
Julen 1914 vil være uforglemmelig for mig.
Josef Wenzl
fra det 16. Bayerske Infanteriregiment
Krigsfangens Jul
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Pornografi på Østfronten
Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne.