Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Dokumentar Hvidsten Kro

Hvidsten Kro

Tekst og Melodie: Lars Lilholt

Fanden på violin læner sig opad stenen sat for Hvidstensgruppen

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.
I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.
Jeg har ikke gjort noget ondt, Marie, så jeg kan dø med Ære ..
Trailer til filmen - hvor folk fra modstandskampen og Hvidstengruppen interviewes.
Ja, så går Far ud på den lange Rejse. Jeg sender hermed jer alle fire mine sidste kærlige Hilsener og håber, at I alle må leve længe og lykkeligt.
Jeg er blevet sendt til København, og når du læser dette brev, er jeg ikke mere.
Dette er min sidste hilsen, Jeg må sende dig, i dag til morgen skal jeg dø.
I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April 1944 har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
Han har været med, hvor det gik til
en tre, fire, otte Gange.
Han bider Munden sammen, for han vil!
Men han er bange
Nogle steder var der kun 100 meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et brev fra en menig engelsk soldat:
Danmarks Frihedsråd er dannet af Repræsentanter fra de danske Bevægelser der i Fællesskab, og i Overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

Lars Lilholt fortæller i denne sang om modstandsgruppen, som holdt til på Hvidsten Kro, hvor familien Fiil var kernen. Gruppen blev i 1944 fanget, hvor de blev stillet for en krigsret, hvor 8 blev dødsdømt og henrettede. Det er en beretning om hverdagens helte og om en gudsfrygtig familie, som gjorde hvad de fandt rigtig.

Nederst kan nummeret ses og høres.
Sorte Halifax-maskiner hopped’ over klitterne ved Søndervig
som paukeslag fra BBC, som trækfugle der jog forbi
lavt ind over Jylland med kursen sønden om Hobro
snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro
i køkkenet på kroen gik alt sin vante gang
Gudrun bagte æggekage mens hun stod og sang
men fra den 12. marts i ’43 var der ikke mere ro
på Hvidsten Kro


For da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår”
”Jeg skal lige spørge Gudrun” var hvad Marius fik sagt
så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt
det gik godt et år og så tog sorgen varig bo
på Hvidsten Kro


Snart så var de fjorten og i familien Fiil tog alle fat
og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat
i 1943 var danskerne begyndt at vågne op
sabotører sku’ bevæbnes, og det var Hvidstengruppens job
de lyste op mod himlen, tre hvide og en rød
en enkelt uopmærksomhed ku’ vær’ den visse død
og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to
på Hvidsten Kro


Store sorte fugle over Jylland, sønden om Hobro
faldskærme på himlen hvide blomster mod den natblå ro
der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord
de vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor
de nåede ud til kroen når flyene var væk
på loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk
han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro
på Hvidsten Kro


Faldskærmsmanden var frivillig, han var lydløs, han var rå
han kunne sprænge broer så die Wehrmacht’s togtransporter gik i stå
men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik lov
men giftampullen fik han ikke for de tog ham mens han sov
SS’ sorte bødler satte tommelskruer på
og Marius var røbet før testiklerne blev blå
ja klokken den var slået før bornholmeren den slog to
på Hvidsten Kro


En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb
der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb
Gudrun stod i køkkenet, det bankede på den lave dør
”Heil Hitler! Hände hoch!” og Gudrun hvisked’ ”Åh Gud nej nu er det lige før”
men Marius han gryntede den gamle fatalist:
”Det går jo nok og Gudrun, lad nu vær’ at vær’ så trist”
men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo
over Hvidsten Kro


Så førtes alle fjorten ind til Århus, og så til Horserød
Niels Fiil sagde til sin far: ”Jeg tror det bliver vores død”
Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak
for nazisterne sku’ ha’ nogen at skyde for at holde folk i skak
på Dagmarhus i København der blev krigsretten sat
og otte af dem dømtes til at dø den næste nat
men man hørte ingen gråd, nej de tog det med en iskold ro
dem fra Hvidsten Kro


Da Marius forlod sin celle favned’ han en tysk soldat
og tilgav ham og sagde: ”Du skal vide at
det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod
nej, det er det onde der har magten over jer og os” og tyskeren forstod
i Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står
de otte af dem sang: ”Altid frejdig når du går”
solen steg, ordren lød, så faldt de to og to
dem fra Hvidsten Kro


I sommeren ’45 kom de atter hjem og fik den sidste ro
i en fællesgrav ved landevejen 100 meter nord for kroen
og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre ta’r
for det er ikke længe siden, og de gav det dyrebareste vi har
dengang jeg var lille var jeg der med min far
da stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar
så’n en vinteraften i den dybe stille natblå ro
på Hvidsten Kro




Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube