Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Danmark Hvidstengruppen

Brev fra Hvidstengruppen til Best

Skrevet fra: Kirstine Fiil

Foto af Werner Best
Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen.
Jeg har ikke gjort noget ondt, Marie, så jeg kan dø med Ære ..
I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April 1944 har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
Trailer til filmen - hvor folk fra modstandskampen og Hvidstengruppen interviewes.
For da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
Ja, så går Far ud på den lange Rejse. Jeg sender hermed jer alle fire mine sidste kærlige Hilsener og håber, at I alle må leve længe og lykkeligt.
Børge blev fra første Færd din Undergruppefører og din Ven. Han fik sit sidste Hvilested ved din Side i Mindelunden.
Da jeg senere bad om at måtte aflægge et nyt Besøg, svarede Kommandanten, at han vilde ordne sig med en fast Præst for de norske Fanger.
Om morgenen er jeg næsten altid melankolsk indtil grædefærdighed og ofte græder jeg.
Lettelse over, at jeg er kommet gennem de sidste måneders umenneskelige kvaler med min forstand i behold.
Dr. Best har i sin for Tiden fremherskende Kattevenlighed nådigst givet Danmark Tilladelse til at afholde Folketingsvalg den 23. Marts.
Et smukt brev fra Kirstine Fiil til Werner Best, som fortæller om hendes syn på henrettelsen af medlemmerne fra Hvidstensgruppen.

Kirstine blev også kaldt Tulle.
Tysk afdeling, Vestre Fængsel
den, 29. juni 1944

Det tyske riges befuldmægtige,
Dr. Best.

I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.

et uddrag af tulles brev
Deres Excellence må da kunne forstå, at fordi der sker sabotage ude i byen, og der bliver henrettet otte mænd, som ikke har haft noget med det at gøre, så vil uroen ikke holde op, den vil tværtimod blive værre.

Deres excellence har jo også været så længe i Danmark, og må vel efterhånden kunne forstå dansk tankegang. Det arbejde vores mænd har gjort, er ikke gjort af had til Tyskland, men fordi Danmark er i krig, for i krig er Danmark.

Men jeg er også bange for, at der efterhånden vil blive et sådant had til Tyskland, ikke hos os, der sidder indespærret, vi har lært at forstå tyskerne en lille smule bedre, men hos de børn, der har mistet deres fædre, disse børn, der engang vil blive voksne, hvad de vil tænke og føle, er ikke svært at gætte sig til, og jeg ved, at de vil blive opdraget til at være stolte af deres fædre.

Jeg har selv en lille pige, som i dag har mistet sin fader, morfader og morbroder, hun kan heldigvis ikke forstå det, men kunne hun, ville hun alligevel være stolt af dem. Min broder sagde den sidste gang, jeg så ham: "Vi ved, at et fjæld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv."

Det vil Danmark ikke, for Danmark og alle dem, der gav deres liv for Danmark, vil vidne om, at selv et lille land som Danmark må have lov til at tænke selvstændigt. Nu har jeg ikke mere på hjerte, kun dette ville jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg havde en mand, far og broder, der var værdige til at dø for Danmark.


Kære Fader Jeg er blevet sendt til København, og når du læser dette brev, er jeg ikke mere.
Svend Eduard Rasmussen Dette er min sidste hilsen, Jeg må sende dig, i dag til morgen skal jeg dø.
Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube