Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Danmark Danmarks Fru Sømmelighed

Danmarks Fru Sømmelighed

Tidligt illegalt dokument

Dronningen ved hendes skrivebord

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit!
De sidste Begivenheder har vist, at den danske Regering ikke mere er i Stand til at opretholde Ro og Orden i Danmark.
Kongeriget Danmark og det tyske rige vil i intet tilfælde skride til krig eller til nogen art af magtanvendelse mod hinanden.
F. Eks. opnår vor nærmeste Nabo, Tyskland, under en Krig mod England følgende Fordele ved en Besættelse af Danmark:
Gårdsdagens engelsk-franske Indbrud i den norske Neutralitet betegner det flagranteste Rets- og Neutralitetsbrud, der tænkes kan.
DET er vort Folks første Grænsepligt at tilegne sig grundige, saglige Kundskaber om vort Grænsespørgsmål
I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.
Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.
Efter de fra tysk Side foreliggende Anvisninger skal følgende Regler overholdes af Bladene og Bureauerne:
Glad for hver en venlighed,
men uden tro at det blir ved.
Søge fred idet vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Auch haben wir Schleswig besigen,
Die Inseln und Jylland geglemt.
Wir trampen die ruhmvollen Stiegen,
Und nehmen ganz Danmark bestemt.
Ingensinde påkaldtes stærkere end nu Ansvarsfølelsen både hos den enkelte og hos Nationen i dens Helhed.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips


Give Folkeblad, 25. Juli 1940.


En af Danmarks smukkeste Døtre, Fru Sømmelighed, er afgaaet ved Døden. Hun havde i længere Tid været svagelig, men afgik dog uventet ved Døden. En Dag, da den danske Udenrigsminister i det danske Folketing uimodsagt fremsatte ubeviselige Paastande og Beskyldninger mod en Danmark venligsindet Magt.

Var det ikke Dagspressen, der i de første Dage efter Besættelsen havde saa travlt som en Mus i Barselseng med at gentage Kongens Ord om, at vi skulde opføre os værdigt.

Var det ikke ogsaa den samme Presse, der først gav en god Dag i Værdigheden ved at indtage en uværdig og krybende Holdning overfor Besættelsesmagten.

Hovedparten af den danske Presse og en Del af Befolkningen ter sig jo, som om Krigen var afsluttet og Sejren for det tyske Vaaben en Kendsgerning. Og nu skal vi saa til at orientere os om og indrette os derefter.

Der kunde være Grund for det danske Folk til at give baade Pressen og Regeringen en kraftig Advarsel.

Vist er det sandt, at vi i Dag har "Aag paa Nakke og Laas for vor mund". Lad os se Sandheden i Øjnene, saadan er det. Men det forpligter hverken den danske Presse eller ansvarlige Ministre til at bruge Ukvemsord mod en Magt, med hvilken vi 127 Aar har levet i Venskab og Forataaelse, og som har gjort det muligt for os at arbejde vort Landbrug op paa det nuværende høje Stade.

Vi maa indrette vort økonomiske Liv efter Forholdene i Dag, det er sandt, men at lægge Planer langt frem i Tiden lader sig ikke gøre - i hvert fald ikke med sikkerhed for Bærekraft.

Mangt og meget kan blive dikteret syd fra, og vi maa finde os i det. Men vor aandelige Indstilling bestemmer vi selv - her i Grundtvigs Fædreland.

Er der i det hele taget fornuftige Mennesker, der tror, at vi ved en krybende holdning vækker Tyskernes tillid. Franskmændene har forsøgt det, men forgæves.

Hvad er det i Grunden for en Holdning til Tyskland, Danmark skal ændre? Der har jo da i mange åar bestaaet et glimrende Forhold mellem Danmark og Tyskland. Begge Landene har gerne villet sælge lidt mere og købe lidt mindre hos hinanden, dette Forhold er vel noget nær omvendt i Dag. Men enten det nu er saadan eller saadan, giver den Slags ingen Grund til uvenlige Følelser.

Tror nogen, at vi kan indbilde Tyskerne, at vi er glade for Besættelsen. Vore Følelser i saa Henseende blev tydeligt tilkendegivet Besættelsesdagen, og de er ikke undergaaet nogen Forandring siden. Besættelsestropperne opfører sig mønsterværdigt og har ikke paa nogen kaade givet anledning til Rivninger.

Der er i det hele taget intet i vor Indstilling til Tyskland, der skal ændres. Man kan forlange af os, at vi skal indtage en korrekt Holdning, andet og ikke mere. Kærlighed fødes nu engang ikke paa Kommando.

Men skal vi ikke ogsaa vise korrekt Optræden mod den anden Part i det store Opgør. Vi kan overdænge England med Ukvemsord, uden at vi behøver at frygte noget i den Anledning, men er det den danske Nation værdigt?

Og hvordan er i Grunden vort Forhold til England?

Ja, det var England, der reducerede Danmark til en Snaastat, da vi i 1814 maatte underskrive de haarde Fredsbetingelser. Danmark kunde takke sig selv og sin kortsynede Politik for Ulykken.

Siden er forholdet mellem de to havomskyllede Lande stadig blevet bedre, England har i mange Aar aftaget næsten Halvdelen af vor Landbrugseksport, som vi har faaet Lov at fragte dertil i egne Skibe. De Priser, vi fik paa det engelske Marked, var altid Markedspriser plus en Overpris for topfin Kvalitet.

I handelsmæssig Henseende har det store Englands Forhold til Danmark gennem de sidste hundred Aar været præget af den største Liberalitet.
Fra hvilket af de to Lande vi har modtaget den største og for os heldigste kulturelle Indflydelse bliver en Skønssag.

Hvilket af de to Lande staar vi politisk nærmest? Ja, vi kan jo personificere de to Landes Politik i Bismarck og Gladstone og derefter tage vort Standpunkt.

Økonomisk har vi gennem mange Aar diet England, som et Barn dier sin Moder. Der er et Barn, der sparker til sin Moder, naar det ik mere kan die hende, det er Æselfellet.

Aandelig har vi vel ikke diet England for lidt? Det var en af dansk Højskoles smukkeste skikkelser, Holger flegstrup, der aldrig blev træt af at gentage: Vi maa have Vinduerne aabne mod Vest. Georg Brandes sagde: Af tysk har vi nok, at fransk for meget, af engelsk faar vi vanskeligt nok. Det var altsaa ikke Klæder og Lærred, Brandes tænkte paa, det var kulturel Paavirkning.

Det, der forestaar, er et Opgør mellem Europas, ja, vel Verdens stærkeste Magter, Berlin-Rom Aksen og ikke England, men det engelske Imperium. Tyskland har hidtil kæmpet med baade Held og Dygtighed og har i Grunden ikke haft Nederlag. Men det har vel heller aldrig staaet overfor en jævnbyrdig modstander, hverken talmæssigt, vaabenmæssigt eller hvad Dygtighed angaar.

Og saa Tyskland har været den angribende Magt, har kunnet bestemme baade Tid og sted, hvor der skulde slaas til. Er England og Imperiet Tyskland en jævnbyrdig Modstander? Derom ved vi intet som helst og vi skal holde vor Mening og sympatier hos os selv. Overfor Tyskland, fordi vi er nødt til det, overfor England, fordi Sømmelighed byder det.

Bliver England slaaet, da vær sikker paa, at det falder med Med Ære. Alle Verdens Riger er hidtil gaaet ned, og det er muligt at det nu er det britiske Verdensriges Tur. Men falder Old Britannia, da er det ikke en Hyæne eller Sjakal, der ligger paa Valpladsen, men en stolt Løve, som de ikke sømmer sig nogen at sparke efter.

Hvor ofte har vi ikke i Dagspressen set en vis Mand malet paa Væggen, hvis et ganske almindeligt Menneske skulde komme til at støde Besættelsesmagten paa Manchetterne. Men en ansvarlig Minister kan fra Folketingets Talerstol fremsætte Paastande om, at Danmark før Besættelsen havde noget at frygte fra Englands Side.

Den Dag var det, Fru sømmelighed, døde, hun blev gravlagt ved Siden af to af Danmarks tidligere afdøde Døtre, Fru FRIHED og Fru VÆRDIGHED.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube