Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Danmark Nordslesvig og grænsen

Nordslesvig og grænsen

Af Claus Eskildsen
Udgivet af: Grænseforeningen 1939

Den Dansk-tyske grænse ved Bastrup

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Kongeriget Danmark og det tyske rige vil i intet tilfælde skride til krig eller til nogen art af magtanvendelse mod hinanden. I tilfælde af, at det fra en tredje magts side skulde komme til en aktion af den i stk. 1 betegnede Art. mod en af de kontraherende Parter, vil den anden kontraherende Part ikke på nogen Måde yde en sådan aktion sin støtte.
F. Eks. opnår vor nærmeste Nabo, Tyskland, under en Krig mod England følgende Fordele ved en Besættelse af Danmark:
Ingensinde påkaldtes stærkere end nu Ansvarsfølelsen både hos den enkelte og hos Nationen i dens Helhed.
Gårdsdagens engelsk-franske Indbrud i den norske Neutralitet betegner det flagranteste Rets- og Neutralitetsbrud, der tænkes kan.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit!
Mens vi før som drenge ivrigt havde studeret alle stjernebilleder, var der nu kun een, stjerne, der interesserede os, Nordstjernen. Vi søgte, der var ikke mange stjerner på himlen, men dér var den. Vi så længe på den; der var jo hjemmet, og der lå Danmark, frihedens og retfærdighedens land.
Men vi vil bekræfte det ja, vore forældre gav Danmark 1920, og vi vil i år give dette ja mere varmt og inderligt end nogen sinde før. Vi unge er rede til at sætte alt ind for dette ja, Far og Mor har givet, og aldrig har vel hjemlængslen til moder Danmark været større hos os end nu.
Kommandoets Befalingsmænd og menige bør sætte en Ære i, at de er de første til at føre den danske Hærs Fane ind i det gamle danske Land.
Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder.
Den kgl. danske Regering har gjort sig bekendt med Indholdet af de Dokumenter, De overrakte mig i Morges.
Auch haben wir Schleswig besigen,
Die Inseln und Jylland geglemt.
Wir trampen die ruhmvollen Stiegen,
Und nehmen ganz Danmark bestemt.
Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens Rækker har svigtet sin Pligt mod Konge og Fædreland.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

I 1939 havde det danske mindretal i Tyskland ikke opgivet håbet om at vende tilbage til Danmark, så de udgav dette om grænsen og de pligter denne gav.
Grænsepligten DET er vort Folks første Grænsepligt at tilegne sig grundige, saglige Kundskaber om vort Grænsespørgsmål, thi Grænsefølelse og Grænsevilje er blinde uden Grænseforståelsens solide Grundlag. Vi sammenfatter kort, hvad enhver bør vide, idet vi derved tillige sammenfatter Hovedtankerne i denne lille »Grænselære«:
1.) Det er Folkegrænsen og ikke Statsgrænsen, der er afgørende.

2.) Danmarks Folkegrænse mod Syd er tillige Nordens.

3.) Danmarks og Nordens Folkegrænse med Hensyn til Jord, Blod og Folkenatur ligger ved Linien Sli-Danevirke. Foran denne ligger der et Blandingsområde, der når ned til Ejderen.

4.) Sønderjyllands ulykkelige Historie har ført med sig, at der nu går en Kultur- og Sindelagsgrænse midt igennem Slesvigs ældgamle danske Folkegrund.

5.) Den gamle tyske Udvidelsestrang gør sig stadig gældende og truer med at erobre Nordslesvig Stykke for Stykke.

6.) Dersom det danske Folk ikke kan overvinde denne Fare, da ejer det ikke den Livskraft, som et sundt Folk bør have. Det danske Grænsespørgsmål er derfor det danske Folks Livs- og Eksistensspørgsmål.

Denne Erkendelse giver os et meget klart Standpunkt at stå på i den nationale Kamp.

Vi overlader til Tyskerne at rejse Grænseflytningskrav i Modstrid med Jord, Blod, Folkenatur, Historie og Flertalssindelag; men vi vil have Lov til at betegne disse Krav med det rette Navn: Vold og Uret. Det danske Folk har selv ønsket at lægge Statsgrænsen i Overensstemmelse med befolkningens sindelag, og derfor respekterer vi den Afgørelse, der blev truffet i 1920.

Grænsekendelsen viser os hvad der er vor Ret og vor Pligt. Vi har Historiens og Livets Ret til at gøre et nationalt Arbejde på vor gamle Folkegrund Nord og Syd for Statsgrænsen og til at virke blandt vore Folkefæller af vort Kød og Blod. Vi tjener dem og vort Folk, idet vi virker for, at det fasteste Bånd tværs over Grænsen knytter alle dem til os, der selv ønsker det, og idet vi søger at oplyse alle Folkefæller, der er gået tabt for Danmark, om, hvor de med Ret og Sandhed hører hjemme. Jo flere Sønderjyder, der vindes for Danmark, des fastere ligger vor Grænse. Et stort og fast dansk Mindretal Syd for Grænsen er den bedste Bølgebryder mod den tyske Flod.

Men den klare Grænseforståelse giver os frem for alt Ret og Pligt til at styrke alt Dansk i Nordslesvig og med al Kraft at tilbagevise de tyske Angreb her på vor egen Folkegrund og Statsgrund.

Det danske Folks Grænseviden skal bestandig holdes vedlige og uddybes. Det danske Folk skal opmærksomt følge det Liv, der rører sig i Grænselandet. Læs en af de gamle sønderjydske Aviser (»Hejmdal« o. a.), og læs Grænsebladet »Flensborg Avis«! Læs »Grænsevagten« (udgivet af Grænseforeningen ved Dr. Vilh. la Cour), »Grænselandet« (udgivet af Foreninger under Grænseforeningen ) og »Folkung« (udgivet af Det unge Grænseværn )! Læs de Skrifter, der udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland: »Sønderjydske Årbøger« og »Sønderjydsk Månedsskrift«! Læs gamle og nye Fremstillinger af Sønderjyllands Historie, frem for alt den nye, der udgives af Dr. la Cour m. fl.

Men bedre end at læse er det selv at se. Tag ned til Grænselandet, og knyt personlige Bånd- mellem Folk fra Sønderjylland og fra det såkaldte »gamle Land«! Lad Skoler knytte gensidige Forbindelser! Lad unge Mænd og Kvinder betragte det som en Pligt at tilbringe et nationalt Arbejdstjenesteår i Sønderjylland! Lad unge Landmænd købe Jord i Sønderjylland; der er nok at få!

Grænsefølelsen

Viden uden Følelse er kold og død. Følelsens Varme skal gennemtrænge al Grænseforståelse og være den dybeste Energikilde til Grænsehandlingen.

Det er en naturlig Ting, at man elsker sine egne Folkefæller mere end andre. Det er lige så naturligt, at man omfatter de Folkefæller, der er inde under Grænselandets vanskelige Kår, med særlig Kærlighed. Det er naturligt, at man allermest holder af de Folkefæller, der lever uden for Statsgrænsen.

Det styrker Grænsefronten mere, end mange tror, når det Gang på Gang viser sig, at hele Folkets Sympati og Kærlighed står bagved. Det giver nyt Mod og ny Lyst i Grænsekampen, når man mærker, at hele Nordens varme Følelse er med på vor Side.

Grænseviljen

Erkendelse og Følelse uden en kraftig Vilje og Handling har ingen praktisk Værdi; Kærlighedens Styrke viser sig i Evnen til at ofre!

I Grænsekampen vil det Folk sejre, der har den fasteste Vilje, Viljen til at holde ud i sejgt Forsvar, Viljen til ogsaa at gaa frem til uimodstaaeligt Angreb. Det har gennem Tiden været den. danske Fronts svage Punkt, at man fra dansk Side altid kun har talt om Forsvar, og at man har indstillet hele Arbejdet paa Forsvar alene. Forsvareren er altid i Længden svagere end Angriberen. Han trykkes uvilkaarligt af en Underlegenhedsfølelse; han lader Modstanderen bestemme Kampens Sted og Maal og Vej.

Tiden er inde til, at Signalet til dansk Tilbagetog afløses af en fast og klar Fanfare!

Forudsætningerne for at gaa over til Angreb for at tilbageerobre det tabte har aldrig været saa gunstige som nu. Vi har ikke blot nu som før Naturens og Historiens og Livets Ret paa vor Side, vi har ogsaa mange ydre Fordele. Den nordiske folkelige Kultur er den tyske langt overlegen; de sociale og økonomiske Forhold er bedre Nord end Syd for Grænsen; Nazismen har med sine Tanker om Jord og Blod og »Volkstum« lagt skarpe Vaaben hen til os, som vi blot behøver at tage i Haanden; hos mange Folkefæller Syd for Grænsen rører sig Strenge, der i lang Tid syntes at være stumme.

Naar Tyskerne angriber det danske Nordslesvig og strækker deres Arme ud efter Omraadet helt op til Kongeaaen, saa skal de have et klart og bestemt Svar:

Kampen gælder hele Sønderjylland!



Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube