Historie 1. Verdenskrig Militæret Pige i skyttegrav

Ung pige i skyttegraven

Brev fra Sønderjysk soldat i tysk tjeneste

Utvivlsomt var man forberedt på et stort antal krøblinge og stort tab af liv. Men en ting syntes glemt eller ladet ude af betragtning: Flygtningene.

Edith Cavell

Engelsk sygeplejerske i Belgien, der hjalp allierede soldater på flugt, som blev henrettet af tyskerne.

Parisiske kvinder og prostitution

"Det er vanskeligt at leve. Jeg var Syngepige på Montmartre. Min Kæreste er i Krigen. Der er ingen tilbage. Det er det samme med os alle. Om kort Tid dør vi alle sammen af Sult. Mais, pourquoi pas? En Syngepiges Død betyder intet for Frankrig, og vil ikke ødelægge Glæden over dets Sejr!"

Paris og spioner

Det var kun et Tilfælde, der førte til Arrestationen af en velkendt Modehandlerinde, hvis Eftermiddagsteselskaber blev besøgt af mange Tyskere med hemmelige Forretninger i Paris.

Prostitution

En hotel-Pige trækker ikke på gaden – hun bor på hotel og gør bekendtskaber der.

Forbud mod kvinder i bukser

Den Måde, på hvilken flere Kvinder er optrådt i Garmisch-Partenkirchen har vakt en levende forbitrelse og Harme blandt Stedets Befolkning.

Mata Hari Henrettes

Mata Hari til sidst. Gruppen begav sig uden videre omsvøb hen til det sted, hvor en lille jordvold hævede sig små tre meter for at danne baggrund for eventuelle kugler, der ikke måtte ramme deres menneskelige mål.

Sønderjysk Krigsfangebrev

Mere ville jeg have glædet mig hvis jeg kunde havde været hjemme hos Eder og fejret julen og det i glæden.

Fejlagtigt meldt faldet

Han kom så bort, men igår hørte jeg at det var kommen at han var død. Der mentes at Rygraden var brækket.

Kærestebrev

Jeg vil nu sende dig mit hjem på papir med en del af besætningen.

Dansk gullasch

Jo, det var ganske rigtig et stykke gullaschkød men med hud og hår og skind på.

La Chanson de Craonne

Farvel liv, farvel kærlighed, Farvel alle kvinder
Det er for alvor forbi, da denne infame krig aldrig ender

I 1915 udgav Gyldendalske Boghandel bogen Sønderjyske Soldaterbreve (samlet af Harald Nielsen).

Følgende brev fangede min opmærksomhed, da brevet handler om en ung fransk pige, som vælger at blive i skyttegraven hos de tyske tropper (fjenden).

Normalt er man ikke så vild med at have fjendtlige (skønt de måske er venlige) civilister i frontlinjen. Hendes navn er Jeanne, som hendes berømte navnesøster Jeanne d'Arc. Det er bestemt sød og rørende beretning, som fortæller om civilisternes og kvindernes situation i frontlinjen tidligt i 1. Verdenskrig.

I Paris måtte mange kvinder ty til prostitution for at overleve, pigen her er 15år og levede blandt soldater?! Hun blev givet behandlet som en lillesøster, som holdt sig til de sønderjyske soldater, hvor de var lidelsesfæller, hvor deres hjem var erobret af tyskerne.

I Kære derhjemme!

Et lille Billede her fra den vestlige Front vil vi i Dag sende Eder.

I November stormede vi Byen A. og gravede os ned på den anden Side af Byen. Alle Beboerne var flygtede med Undtagelse af nogle gamle Folk. Vort Kompagni fik Opstilling ved en stor Bondegård, hvorunder der findes en lille Stenhule, og en Dag, da vi undersøgte denne, traf vi der en ung Pige på 15 År. Det var Datteren på Gården, som ikke vilde forlade sit fædrene Hjem.

Efter den første Skræk blev vi hurtigt gode Venner med hende, særlig jeg, som kan lidt Fransk. Hendes Navn var Jeanne; men hun vænnede sig snart til at blive kaldt Anne. I min Gruppe er vi fire Nordslesvigere, og hun holdt sig hele Tiden til os lavede Mad til os, vaskede og alt muligt.

Sidst i December blev Hulen skudt fuldstændig i Stykker af svært engelsk Artilleri, og så boede den stakkels Pige hos os, og jeg må indrømme at hele Kompagniet holdt meget af hende. Vi måtte beundre hendes Tapperhed. Da Franskmændene engang gjorde et voldsomt Angreb, var hun hele Tiden i Skyttegraven og hjalp modigt med at forbinde de Sårede.

En Dag for kort Tid siden kom der imidlertid Befaling til, at hun skulde sendes til N., hvor de franske Civilpersoner bor. Hun bad grædende vor Fører om at måtte blive blot endnu en Søndag over hos os. det blev hende lovet. Denne Søndag om Formiddagen beskød det franske Artilleri os meget hårdt. Klokken to blev der roligt, og så havde vi Geværappel.

I samme Øjeblik kom der en Fuldtræffer ind i vor Hule, og - Jeanne var derinde. Ingen af os skammede sig over at græde, da vi trak hendes sønderskudte Legeme ud af Hulen. Et stort Stenkors smykker nu hendes Grav. Men endnu tit siger vi sørgmodigt til hinanden: Stakkels Jeanne!