Skip Navigation Links Historie Mellemkrigstiden Flyvning Flystyrt

Da jeg skød mig selv ned

Fortalt af: Militærflyveren Sylvest-Lensen

Afbildning af en Garros sejr fra 1915

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Der var, efter at Alarmberedskabet tidligt på Eftermiddagen var indtrådt, kommet Ordre til at en R-Maskine skulde starte ved Daggry næste Dag for Rekognoscering af den danske Grænse mod Syd.
Trafikken og erhvervslivet kan fortsætte, og ingen har pligt til at gå i tilflugtsrum, men da der foreligger en vis chance for bombefældning eller skydning, vil det være klogt at gøre det, hvis man ikke forsømmer nogen pligt derved.
Intet har i så høj Grad avlet Frygt og Mistro mellem Nationerne eller opmuntret rovgridske Ambitioner som dette nye Middel til pludseligt Angreb, ikke blot på de kæmpende Styrker, men på deres Kvinder og Børn langt bag Frontlinierne.
Havde vi valgt den anden, hvad vi lige så godt kunde have gjort, var vi antagelig alle blevet dræbt, thi mens vi var på Vej ned, faldt en Bombe som fuldstændig raserede den anden Trappegang.
Det var en dejlig maskine. Jeg ville være blevet lykkelig, hvis jeg havde fået den i fødselsdagsgave, da jeg blev tyve år.
I Slutningen af April 1936 sejlede jeg med Bremen for at foretage den første Transatlantiske Flyvetur med Zeppelineren Hindenburg.
Er Nuet virkelig saa kort? Nationernes Flyverkapløb har i Dag et andet Maal.
As soon as the plane landed the pilot set it on fire and ran to a farmhouse in Hulst.
Udvalgte begivenheder i flyets tilblivelse.
Denne Jagt er vidunderlig! Det er overmenneskeligt med disse to Kæmpefugle i Luften, alene mellem Skyerne med den Forvisning, at den ene eller den anden må uigenkaldeligt gå til Grunde.
Mistede endnu en i dag, Tod. Havde kun været her en uge eller to. I messen er nerverne på højkant, uheld er altid deprimerende.
Brillerne er noget af det vigtigste. Jeg kan næsten sige, at det er for deres skyld, jeg foretager springet igen. Da jeg sidst for to år siden satte rekord, skete der noget mærkeligt: jeg blev næsten blind under selve faldet.
I KNOW that I shall meet my fate
Somewhere among the clouds above;
Those that I fight I do not hate,
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

En dansk pilot fortæller om hvordan det var skyde sig selv ned - ved at skyde propellen af sit eget fly. Under 1. Verdenskrig udviklede den franske pilot Roland Garros et synkroniseret maskingevær, som kunne skyde gennem propellen, hvorefter man kunne sigte med flyet. Opfindelsen er måske den største i den militære flyvning, desværre for franskmændene forstod de ikke værdien af opfindelsen, men det gjorde tyskerne da flyet gik tabt under et angreb på en besat jernbanestation.

Men det synkroniserede maskingevær blev standard bevæbning på begge sider. Så det undre mig lidt, at en dansk militærflyver, kort før anden verdenskrig skyder sin egen propel af grundet tekniske problemer.
Jeg var afgivet til Teknisk Tjeneste på Kløvermarken med R.31, som jeg skulde foretage nogle Prøveflyvning er med. Teknisk Tjeneste var i de Dage i Færd med at indbygge Maskingeværer i »Pegaserne«, og min Opgave bestod i at prøveskyde de forskellige Installeringer og afgive Rapport om Skydningens Forløb.

Den Dag; da mit Uheld indtraf, oprandt med Vindstille og bagende Varme. Jeg havde foretaget flere Skydninger i Løbet af Formiddagen, og der havde intet været at bemærke.

I Løbet af Eftermiddagen var alt gjort klar til en ny Skydning, og jeg gik op med Ordre til at gå ud øst for Saltholm og foretage Beskydning af den engelske U-Båd E-13, der lå som et forladt Vrag fra Verdenskrigens Tid. Jeg havde vel en ca. 400 Skud med Sporprojektiler imellem i Geværerne.

Da jeg nåede mit Mål og lå i en Højde af ca. 500 m, gik jeg straks over i et Dyk og begyndte Skydningen. Da jeg nasede ned i ca. 100 m Højde, afbrød jeg Skydningen, rettede Maskinen op og gik rundt for at tage Højde på til en ny Skydning. Da jeg igen lå i 500 m Højde, gik jeg over i Dyk, satte Fingeren på Aftrykket til Maskingeværerne og begyndte på den anden Salve.

I Begyndelsen gik det, som det skulde, men pludselig begyndte Maskinen at ryste og dirre, og som et Lyn for det gennem min Hjerne: »Nu ryster da hele Kassen i Stykker.«

Men den holdt, og jeg fik taget Gassen og rettet Maskinen op.

Jeg anede ikke, hvad der var i Vejen med den; jeg spekulerede på mange forskellige Teorier, men forkastede dem alle.

Der var nu kun et Par Hundrede Meter til Vandet, og da Afstanden til Saltholm var en lille Kilometer, belavede jeg mig på at lande .på et Element, hvor jeg og Maskinen ellers ikke hørte hjemme. Jeg spændte mig så fast, som det var muligt; men mærkede dog, at mit Hoved blev trykket helt frem til Cockpit'ets Kant, idet Maskinen tog Vandet.

Ellers forløb det hele glat. Der var ikke mere end ca. tre m Vand, hvor jeg var landet, så Maskinen stod med Næsen nede på Bunden, og jeg hang ude på Halen, hvor jeg afventede Begivenhedernes videre Forløb. Uheldet var heldigvis blevet observeret inde fra Saltholm, hvorfra der straks blev slået Alarm, og inden længe var der en Vandflyver ude at hente mig.

Da Mekanikerne Dagen efter fik Maskinen fisket op, viste det sig, at Propellen bogstavelig talt var gennemsavet af Projektilerne, og kun den inderste Tredjedel af hvert Blad var tilbage.

Der må være kommet noget i Vejen med Synkroniseringen under Skydningen, så Projektilerne i Stedet for at gå imellem Propelbladene var gået lige igennem dem.

Det blev mit Held, at begge Bladene sprang af samtidig. Var det ene Blad røget af - blot et Sekund før det andet - vilde Vibrationerne på Grund af Uligevægten have revet Motoren ud af Maskinen, og jeg havde måske ikke kunnet fortælle denne lille Beretning.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube