Trotskij bring straks hans portræt i Ogonjok!
Af dette smukke syn kan man aldrig få nok!
Trotskij sidder strunk på sin gamle
krikke,
På hans hjelm og fjerbusk hviler alles blikke,
Han rider af sted som en rødfjeret Murat,
Med hele sit store »apparat«,
Med oppositionens generaler
Og med teser og moraler,
En stab som den kan erobre planeten!
Men hvorfor er hæren ikke i teten?
Der er ikke et proletarregiment!
Arbejderne viser ikke engagement
Hvem vil med sådan en stab la' sig slagte,
Ofre partiet og livet foragte?
Vort parti skal ikke længere tjene
Til skydeskive for tom politiseren,
Vi be'r derfor blot om dette ene:
Sæt en stopper for denne skændsel i hæren!
Axel Larsen og Trotsky
Ja indkaldte alle Danske, som da opholdt sig i Moskva, for at faa dem til at stille sig paa Forrædernes Side.
Digt mod Trotskij
Trotskij sidder strunk på sin gamle krikke,
På hans hjelm og fjerbusk hviler alles blikke,