Alting får en ende
Digt af: Demjan Bednyj
Bragt i Pravda den 07. oktober 1926
Når måneskinnet breder sig
ud over jorden tyst,
og bjergtinderne tegner sig
mod himlens dybblå lys,
når nattergalen triller slår
ud over jorden tyst,
og bjergtinderne tegner sig
mod himlens dybblå lys,
når nattergalen triller slår
Selv om han foretrak en Alliance med de demokratiske Magter mod de fascistiske, vilde han først og fremmest forhindre et fælles Angreb fra dem på Sovjetunionen ved at holde Liv i Fjendernes indbyrdes Uenighed.
Efter Afslutningen af den tysk-russiske Ikkeangrebspagt var den almindelige Mening den, at Sovjetunionen søgte at faa frie Hænder i det fjerne Østen.
Af dette smukke syn kan man aldrig få nok!
Trotskij sidder strunk på sin gamle krikke,
På hans hjelm og fjerbusk hviler alles blikke,
Han rider af sted som en rødfjeret Murat,
Med hele sit store »apparat«,
Med oppositionens generaler
Og med teser og moraler,
En stab som den kan erobre planeten!
Men hvorfor er hæren ikke i teten?
Der er ikke et proletarregiment!
Arbejderne viser ikke engagement
Hvem vil med sådan en stab la' sig slagte,
Ofre partiet og livet foragte?
Vort parti skal ikke længere tjene
Til skydeskive for tom politiseren,
Vi be'r derfor blot om dette ene:
Sæt en stopper for denne skændsel i hæren!
Axel Larsen og Trotsky
Ja indkaldte alle Danske, som da opholdt sig i Moskva, for at faa dem til at stille sig paa Forrædernes Side.