Det danske rytteri
Fra: Lærebog for hærens menige (1933)
De så før vore heste, de allerfleste er kun klaprende skeletter, i Årevis har de ikke fået andet end Hakkelse, der må spændes fire af dem for en Skrælle-plov.
Fodfolket kæmper med maskingevær, rekylgevær, gevær, geværgranat, håndgranat, håndbombe, bajonet og kniv.
Efter imidlertid at have været ved forskellige Skoler og efter, hvad jeg ved om Guerilla-Krig, Scout-Patrouiller, Kamp-Patrouiller, og al den Slags Ting, er jeg ikke i Tvivl om, at Bue og Pil vilde i mange Tilfælde være af stor Værdi.
Ved undersøgelse af de enkelte terrængenstande, hvor fjenden kan holde sig skjult, fuldstændiggør rytteriet flyvernes opklaring.
I usigtbart vejr (sne, regn, tåge), om natten eller i skovfyldt terræn må opklaringstjenestens opgaver ofte løses uden flyvernes medvirken. Den største del af rytteriet anvendes i reglen i opklaringstjenesten, medens kun en mindre afgives til sikringstjeneste, f.eks. til større sikringsled (avantgarde, fordækning m. m.) samt som ordonnanser.
Rytteriet kan ofte kun skaffe de nødvendige efterretninger om fjenden ved kamp, det er derfor forsynet med moderne, automatiske våben. Rytter- og cyklisteskadronernes kamp foregår i de fleste tilfælde til fods, omtrent som fodfolkets kamp. Panservognene anvendes i opklaringstjenesten til støtte for eskadronerne; ofte bruges de mere på egen hånd bl.a. til angreb på marcherende eller hvilende kolonner.
Foruden at skaffe efterretninger om fjenden skal rytteriet også hindre fjenden i at få efterretninger om os, især ved at standse hans rytteri eller sinke dets fremrykning; i dette øjemed kan rytteriet bl.a. besætte terrænområder, som man mener, at fjenden vil passere.
Når fjendens og egne fodfolkstyrker nærmer sig hinanden, trækkes rytteriet - i angreb som i forsvar - ofte ud på fløjene for at opklare og sikre her.
Ny militær ordliste
Forsvar, bevægeligt. - troppe bevægelser i overensstemmelse med fjendens planer.
Gamle Krikker
Du vilde dø af Latter, hvis Du så mig nu; dette skriver jeg på Hestens Bug.