Skip Navigation Links Historie Mellemkrigstiden Dokumentar Fodfolkets våben

Fodfolkets våben

Fra: Lærebog for hærens menige (fra 1932)

Dansk soldater humor - fredags marchtur

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Rytteriet, der består af ryttereskadroner og cyklisteskadroner samt panservogns kompagnier, har sin hovedopgave i opklarings- og sikringstjenesten. Sammen med flyverne er det hærens "øjne".
Efter imidlertid at have været ved forskellige Skoler og efter, hvad jeg ved om Guerilla-Krig, Scout-Patrouiller, Kamp-Patrouiller, og al den Slags Ting, er jeg ikke i Tvivl om, at Bue og Pil vilde i mange Tilfælde være af stor Værdi.
Forsvar, bevægeligt. - troppe bevægelser i overensstemmelse med fjendens planer.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

En beskrivelse af våbnene i den danske hær.
Fodfolket kæmper med maskingevær, rekylgevær, gevær, geværgranat, håndgranat, håndbombe, bajonet og kniv. I kampen støttes det af dets tunge hjælpevåben, fodfolkskanoner og fodfolksmorterer og - som oftest - af artilleri.
Kampen føres først og fremmest de automatiske Våben, maskin- og rekylgeværerne, der afgiver hovedildkraften.


Maskingeværet

Maskingeværet er fodfolkets kraftigste ildvåben. Det kan præstere en meget stærk, vedholdende og tæt ild lige ud til dets største skudafstande (3000 m). Ved hjælp af trefodens retningsmidler kan man lægge dets skudneg sikkert ned over målet på alle afstande også i mørke, og man kan uden fare for foranliggende egne tropper skyde forbi og over dem. Endelig kan man med maskingeværet beskyde luftmål inden for 1 km afstand.
Skydningen kan tillige udføres fra skjulte opstillinger, således at betjeningsmandskabet ikke er udsat for direkte ild fra fjendens side, og derfor under kampen påvirkes i mindre grad af denne ild. Træffesikkerheden er meget stor, og den praktiske ildhastighed kan sættes til ca. 200 skud pr. minut.
På grund af disse egenskaber gælder det om at skaffe maskingeværerne lejlighed til længst muligt at virke med deres ild. Maskingeværgrupper har derfor krav på støtte og hjælp fra andet fodfolk. Bliver selve maskingeværet ødelagt, medens trefoden endnu er brugelig, kan de kræve et rekylgevær afgivet fra den nærmest liggende rekylgeværgruppe, ligesom de kan kræve ammunition i magasiner udleveret fra rekylgeværgrupperne, når de selv ikke har mere.
Bliver et maskingevær indviklet i nærkamp under sådanne forhold, at det vanskeligt kan forsvare sig selv, er det de nærmeste gruppers pligt at beskytte det.


Rekylgeværet

Rekylgeværet er rekylgeværgruppens vigtigste våben, og det er derfor en hovedregel i kampen, at dette våben altid skal være i virksomhed, så længe der findes en mand, og en patron i gruppen.
Det har stor træffesikkerhed, især på korte afstande, og en betydelig skudhastighed - omtrent 150 Skud i minuttet -, er altid rede til at åbne ilden og kan til enhver tid, næsten øjeblikkeligt, skifte mål. Det er kun lidt synligt; det er let og kan derfor hurtigt skifte plads.
Det arbejder med stor sikkerhed, og de meget få funktioneringsvanskeligheder, der kan opstå, er lette at afhjælpe og bliver desto sjældnere, jo dygtigere og omhyggeligere skytten og hjælperen er i geværets betjening.
På de længere afstande - udover 800 m - må der anvendes et stort antal patroner, hvis der skal opnås. god virkning på fjenden. Det er derfor som regel rigtigt først at åbne ilden pa kortere afstand, hvis fjenden da ikke tidligere giver sig blottelser, som det er fordelagtigt at udnytte, selv om det skal koste mange patroner. På afstande fra omkring 600 m kan man i almindelighed gøre regning på afgørende virkning.
Anbragt i en rekylgeværtrefod kan rekylgeværet beskyde luftmål inden for 1000 m afstand.


Geværet (karabinen)

Geværet (karabinen) bruges i ildkampen, hvor det er nødvendigt; det kan endvidere anvendes til finskydning (Finskydningsgevær M. 1928) mod små, begrænsede mål til selvforsvar og endelig med påsat bajonet i nærkampen. Det har stor træffesikkerhed helt ud til afstande fra 800-1200 m, men det finder især anvendelse på afstande fra 400 m og nedefter.


Håndgranat og håndbombe

Håndgranat og håndbombe anvendes j nærkampen. De benyttes i angrebet - særlig håndbomben - umiddelbart før stormen og i forsvaret - særlig håndgranaten - til at bryde fjendens stormangreb og til direkte forsvar for rekylgeværet; de er også virksomme kampmidler ved rensning af skyttegrave, hulrum og dækninger.
Håndgranatens kastevidde er 15-25 m; dens sprængstykker virker i alle retninger indtil en afstand af 15 m fra det sted, hvor den springer; den bør som regel kastes fra en dækning, hvor kasteren kan dukke ned for at undgå de sprængstykker, der kastes bagud.
Håndbombens kastevidde er omtrent 25 m; den giver god virkning inden for ca. 4 m fra sprængpunktet og virker så godt som udelukkende ved sprængningens kraft.


Geværgranaten

Geværgranaten er bestemt til at træffe fjenden, når han er i dækning, eller til at forstærke ilden ved skydning hen over egne tropper. Jævnlig kan geværgranatilden til en vis grad erstatte artilleriilden, når afstanden til fjenden er blevet så kort, at eget artilleri ikke længere kan skyde.
Den længste skudvidde er omtrent 200 m; sprængstykkerne giver god virkning inden for ca. 10 m fra sprængningspunktet.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube