Russisk mobilisering
Artikel i: Politiken d. 17 september 1939
Selv om han foretrak en Alliance med de demokratiske Magter mod de fascistiske, vilde han først og fremmest forhindre et fælles Angreb fra dem på Sovjetunionen ved at holde Liv i Fjendernes indbyrdes Uenighed.
En serie som fortæller historien som fører til det tyske nederlag ved Stalingrad.
Rusland er for dem en Gaade, som, naar den lader sig tyde, lige saa godt kan gaa til den ene som til den anden Side.
Da jeg sidst skrev, var alt anderledes. Hvem havde troet, at vi skulde komme til at bære også dette? Hele Næsset og vort skønne Karelen, som vi har købt med dyre Blodofre, bliver bag Grænsen hos Russerne.
Det var Hitlers skæbnesvangre fejltagelse at angribe Rusland. Det var dobbelt dumt af ham at gøre det, før tyskerne med heldigt resultat havde afsluttet krigen mod briterne i Middelhavet og Nordafrika.
Selv om han foretrak en Alliance med de demokratiske Magter mod de fascistiske, vilde han først og fremmest forhindre et fælles Angreb fra dem på Sovjetunionen ved at holde Liv i Fjendernes indbyrdes Uenighed.
Det var i marts måned for et år siden, Finland sluttede sin smertelige fred med Sovjetrusland efter mere end tre måneders hård og tapper modstand mod den både tal og materiel mange gange overlegne fjende.
Mobiliseringen kan være baade for og mod Tyskland
Men Usikkerheden om Rusland er over alt lige stor
London, Lørdag (R. B.).
Reuters Bureaus udenrigspolitiske Medarbejder skriver, at Sovjetunionen er den store Gaade i den nuværende europæiske Situation.
Efter Afslutningen af den tysk-russiske Ikkeangrebspagt var den almindelige Mening den, at Sovjetunionen søgte at faa frie Hænder i det fjerne Østen. Begivenhederne har siden udviklet sig saa hurtigt, at det overhovedet ikke virker overraskende at se Sovjetunionen slutte Vaabenstilstand med Japan, en Vaabenstilstand, som maaske efterfølges af en Ikkeangrebspagt, som giver Moskva frie Hænder i Europa.
Artiklen i Pravda
Med Henblik paa Artiklen for nylig i „Pravda". i hvilken det blev paastaaet, at der befandt sig 10 Mill. Ukrainere og Hviderussere i Polen, maa man regne med to Muligheder, nemlig:
1) at der muligvis bestaar en Overenskomst mellem Sovjetunionen og Tyskland om at dele Polen, og
2) at Sovjetunionen er blevet foruroliget ved den hurtige tyske Sejr og derfor forbereder sig paa at rejse sine Krav paa visse Omraader, hvis den tyske fremrykning skulde blive for vidtgaaende.
Mobiliseringen af 4 Millioner Sovjetsoldater er forenelig med begge Alternativer og kan betragtes som en Foranstaltning, der tilsigter at dække enhver Eventualitet.
Det er bemærkelsesværdigt, at Tyskland synes lige saa uvidende og urolig med Hensyn til Sovjets Holdning som den øvrige Verden.
Østen: Et Tillidsspørgsmaal
Selv om Japanerne nu skulde være i Stand til at hellige hele deres Energi paa Kina, kan det dog diskuteres, om deres Tillid til Vaabenstilstanden er saa stor, at de ser sig i Stand til at trække de 300,000 Mand, som nu er koncentrerede ved den mongolske Grænse, tilbage. Det er vanskeligt at se, hvorledes den gensidige Mistillid mellem Japan og Sovjetunionen saaledes skulde kunne forsvinde saa at sige fra den ene Dag til den anden. Det samme kan med endnu større Sandhed siges om Forholdet mellem Sovjet og Nazityskland. Den sovjet-russisk-japanske Vaabenstilstand betyder intet i Retning af at opklare Situationen. Den medfører kun ny Usikkerhed.
