Leder af eksil Regering i London: 23. 09. 1941 -.
Fransk premierminister: 01. 06. 1958 (efter en militær opstand i Algeriet) -.
Frankrigs 5. Republik 1. Præsident: 08. 01. 1959 (indsat) - 27. 04. 1969 (trådte tilbage).
Eksil Regering: 04. 04. 1944 -.
Født: 22. 11. 1890.
Død: 10. 11. 1970.
Dødssted: I hans hjem i Colombey-les-deux-Eglises.
Dødsårsag: Hjerteanfald.
Såret: Den 15. 08. 1914 blev Løjtnant De Gaulle såret ved Dinant i Belgien.
Den 21. 05. 1940 angreb en fransk panser brigade under de Gaulle 7.Panzer-Division under ledelse af
Erwin Rommel ved Arras. Angrebet slog fejl, efter at det i starten var succesrig.
Den 04. 06. 1940 ankom De Gaulle til London.
Den 09. 06. 1940 havde
Winston Churchill og de Gaulle deres første møde.
Den 16. 06. 1940 ankom de Gaulle til Bordeaux.
Den 17. 06. 1940 forlod de Gaulle Bordeaux og rejste til London.
Den 18. 06. 1940 talte de Gaulle i BBC og opfordrede franskmændene til at trodse den tyske besættelsesmagt.
Den 28. 06. 1940 anerkendte England, at Charles de Gaulle var lederen af de frie franske.
Den 02. 08. 1940 dødsdømte en fransk militærdomstol de Gaulle til døden i absentia.
Den 07. 08. 1940 anerkendte
Winston Churchill de Gaulle's eksil regering.
F indenfor SOE stod for Frankrig. Siden blev der oprettet en organisation med forkortelsen RF, da englænderne ikke havde fuld tillid til de Gaulle, men det politiske pres fra gaullisterne blev så stort, at de fik organisationen RF.
Den 10. 10. 1941 blev der indgået en aftale, hvorefter den franske modstandsbevægelse var selvstændig, men den blev samordnet med de allierede operationer.
Den 13. 01. 1942 underskrev de Gaulle, Wladyslaw Sikorski og repræsentanter fra yderligere 7 tysk besatte lande en deklaration som fastslog at krigsforbrydere ville blive retsforfulgt.
Den 30. 05. 1943 ankom de Gaulle til Algeriet.
Den 12. 01. 1944 indledte
Winston Churchill og de Gaulle et todages topmøde i Marrakesh.
Den 04. 04. 1944 dannede De Gaulle en eksilregering med kommunisterne.
Den 06. 07. 1944 ankom De Gaulle til Washington.
De Gaulle vendte den 20. 08. 1944 tilbage til Frankrig.
De Gaulle vendte den 26. 08. 1944 tilbage til Paris.
De Gaulle ankom den 02. 12. 1944 til Moskva.
Maxime Weygand blev befriet af amerikanerne der satte ham på fri fod, men blev på ordre fra Gaulle atter arresteret og anklaget for kollaboration med tyskerne. Tre år efter blev Maxime Weygand rehabiliteret og Gaulle måtte anerkende, at da Weygand overtog hæren i Frankrig var slaget tabt.
Attentater (ca.):
- 22. 08. 1962: Mislykket.
- Den 04. 03. 1963 blev 6 mennesker dømt til døden for at have planlagt at dræbe De Gaulle.
De Gaulle blev den 13. 11. 1945 valgt til fransk præsident.
Henri Petain blev dømt til døden, men de Gaulle ændrede dommen til livstid.
De Gaulle indleverede sin tilbagetrædelse den 20. 01. 1946.
Den 06. 06. 1958 sagde De Gaulle at Algeriet altid ville være fransk.
De Gaulle blev den 21. 12. 1958 valgt til den 1. Præsident i Frankrigs 5. Republik.
Den 16. 09. 1959 anerkendte Gaulle, at Algeriet havde krav på selvstyre.
I Algeriet forsøgte tre generaler et kup mod De Gaulle den 22. 04. 1961.
Den 09. 09. 1965 meddelte De Gaulle (Frankrig) at landet trækker sig ud af NATO i protest mod den amerikanske dominans i organisationen.
De Gaulle blev den 19. 12. 1965 genvalgt til fransk præsident.
Den 30. 05. 1968 opløste De Gaulle det Franske Parlament.
Den 08. 03. 1974 åbnede Charles De Gaulle lufthavnen i Paris.