Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm, vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?
Møde hvad der venter os,
og ingen véd hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hvad der så forestår.
Glad for hver en venlighed,
men uden tro at det blir ved.
Søge fred idet vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Dette var den smukkeste Dag i mit Liv... Da jeg saa dem foran mig paa Række paa den anden Side af Bordet, sagde jeg til mig selv: "Se det er Kejserdømmet Tyskland."
Petain, han var urørlig, og man var ganske paa det rene med, at det var netop den Kendsgerning, der havde faaet Regeringen til at sætte Helten fra Verdun i Spidsen for den nye Regering.
Bogtips
Teksten Le Deserteur er skrevet efter Anden Verdenskrigs afslutning, mens de franske kolonikrige rasede. Teksten er en bøn til en Præsident, da det er Frankrig er Præsident Charles de Gaulle.
Originalsproget er fransk – men sangen er oversat til dansk. Begge sangtekster kan læses nedenfor og høres nederst på siden.
Desertøren
Til Dem, hr. præsident, jeg disse ord vil skrive
som måske er naive, men læs i allenfald
Igen fik jeg et brev, med ordre til at stille,
men da jeg ikke ville, jeg disse linier skrev
Jeg tænkte ved mig selv. det er jeg ikke nødt til,
for jeg blev ikke født til at slå mennesker ihjel
Så bliv nu ikke vred, jeg har da lov at mene,
at krige er gemene, at verden vil ha´ fred
Det er over min forstand, at lande skal gør’s øde,
at men´sker skal forbløde og slås til sidste mand
at der endnu er nogen, der har så lidt af krig forstå´t,
trods kvinders sorg og barnegråd, at de bevarer roen
Bag fangelejrens hegn er mænd med sjæl besløvet,
hvis bedste år er røvet, hvis kære lider savn
I morgen, før det gryr, forlader jeg mit barndomshjem,
hr. præsident, og det er Dem og Deres krig jeg skyr
Mit ønske det er blot, at jeg må gå i verden,
og prøve på at lære den, at vi ku´ ha´ det godt
Lad os bruge det liv vi har, til at kæmpe mod den nød, der gør,
at bror vil slås mod broder, gør men´sket til barbar
Hr. præsident, farvel, hvis De vil kræve heltemod,
hvis der skal ofres helteblod, så må De gør´ det selv
En desertør, javel, men jeg er ikke bange,
og før jeg la´r mig fange, må De slå mig ihjel
Le Deserteur
Monsieur le Président,
je vous fais une lettre,
que vous lirezpeut-être
si vous avez les temps,
je viens de recevoir
mes papiers militaire
pour partir à la guerre
avant mercredi soir.
Monsieur le Président
jen ne veux pas la faire
je ne suis pas sur terre
pour tuer des pauvres gens.
Cést pas pour vous fâcher
il faut, que je vous dise
ma décision est prise
je m’en vais deserter
Depuis que je suis né
j’ai vu mourir mon père
j’ai vu partir mes frères
et pleurer mes enfants,
ma mère a tant souffert
qu’elle est dedans sa tombe
et se moque des bombes
et se moque des vers
Quand j’etais prissonier
on m’a volé ma femme
on m’a volé mon âme
et tout mon cher passé
demain de bon mattin
je fermerai ma porte
au nez des années mortes
j’irai sur les chemins
Je mendierai ma vie
sur les routes de France
de Bretagne et Provence
et je crierai aux gens,
refusez d’obeir
refusez de la faire
n’allez pas a la guerre
refusez de partir
S’il faut donner son sang
allez donner le vôtre
vous êtes bon apôtre
Monsieur le Président
Si vous me poursuivez
prévenez vos gendarmes
que je n’aurais pas d’armes
er qu’ils pourront tirrer