INVASIONEN OG DET DANSKE FOLK
"Vesteuropas Folk! Troppestyrker af de allierede Styrkers Ekspeditionshær gik i Morges i Land paa den franske Kyst. Denne Landgang er et Led i de Forenede Nationers fælles Plan, som er lagt sammen med vor store russiske Allierede, og som tager Sigte paa at befri Europa. Jeg bringer Dem alle dette Budskab: Selvom dette indledende Angreb ikke har fundet Sted i Deres eget Land, saa er Befrielsens Time dog nær. - Allé Patrioter, Mænd og Kvinder, unge og gamle har en Indsats at gøre, naar den endelige Sejr skal vindes. Til Medlemmerne af Modstandsbevægelserne, hvadenten de faar Deres Meddelelser hjemmefra eller udefra, siger jeg: Følg de Instruktioner, De har faaet. Til Patrioter, SOM ikke tilhører organiserede Modstandsgrupper siger jeg: Udsæt ikke Deres Liv for unødig Fare, men fortsæt Deres passive Modstand, indtil jeg giver Dem Signalet til Rejsning og til Kamp mod Fjenden. Den Dag vil komme, hvor jeg faar Brug for Deres samlede Styrke. Indtil den Dag paalægger jeg Dem den haarde Opgave at udvise Disciplin og Tilbageholdenhed."
Med disse Ord indledtes det Budskab, som General
EISENHOWER paa
Invasionsdagen udsendte til Folkene i det undertrykte Europa. Gennem
Krigens Aar har vi lært, at intet er de allierede Nationers politiske og militære Ledere mere fremmed end at udtale store Ord og forhastet Optimisme. Derfor virker General Eisenhowers Sætning: BEFRIELSENS TIME ER NÆR med saa stor Styrke paa os. Vi ved, det er mer end et Haab der finder Udtryk, - det er et Løfte, som vi trygt kan forlade os paa. Overalt i Europa, i Danmark som i de Lande, der endnu haardere end vi har følt
Nazismens Tryk, betyder Invasionen i Frankrig en kraftig moralsk Stimulans til at fortsætte og udvide Kampen. Men det er værd ogsaa at lægge Vægt paa den Advarsel, der ligger i den øverstkommanderendes Budskab: Hverken den organiserede Modstandsbevægelse eller den store Befolkning bør handle paa egen. Haand. Man skal følge de Instruktioner, der udsendes af Frihedskampens hjemlige Ledelse og den allierede Overkommando.
I Frankrig kæmper i dag de engelske og amerikanske Tropper for at udvide det Fodfæste, de allerede saa sikkert har erobret. Men samtidig er Signalet givet til de franske Patrioter, der i stadig stigende Skala falder Tyskerne i Ryggen. Jernbanelinjer afbrydes, Broer sprænges i luften, tyske Garnisoner angribes, og adskillige Steder besættes hele Byer og Egne af Partisanerne.
I Danmark skærpes
Sabotagen mod krigsvigtige tyske Industrier, og Transportmidler destrueres. Men endnu er det for tidligt at lade Kampen træde over i Partisankrigens Fase. Ordren hertil vil først blive givet af de Allieredes Overkommando og Danmarks Frihedsraad i Forening, naar Tiden er inde.
Det er aldeles nødvendigt, at vi alle viser den Beherskelse, det kræver, ikke straks at sætte alle Kræfter ind for at svække og fordrive vor Fjende. Men dette "betyder ikke, at vi skal ligge paa den lade Side. Alle, der har meldt sig til de organiserede danske Frihedsstyrker, skal forberede sig paa deres Opgaver og skabe saa stærk en Hær som overhovedet muligt. Og hver eneste Dansker, der af Hjertet ønsker sit Lands Befrielse, skal gøre op ned sig selv, hvorledes han kan yde sin Indsats.
"Thi den Dag, der kaldes, skal dét ikke blot være selve Modstandsbevægelsens Medlemmer, der sætter Livet i Vove for at bekæmpe vore Undertrykkere.
Det skal være hele Folket, der kæmper for sin Frihed.
FRIT DANMARK
OGSAA DE KAN YDE HJÆLP TIL FRIHEDSKÆMPERNE OG DE ALLIEREDE TROPPER !