Skip Navigation Links Historie 1. Verdenskrig Dokumentar Soldater turisme

Turist i Frankrig

Et sønderjysk soldaterbrev

Opfordring til at gemme vin til soldater
Kære Hr. Thygesen og Familie!

Det gør mig ondt, men det er min Pligt.
Det lader næsten ikke til, at jeg får mere orlov, så jeg skal rejse i morgen.
Jeg hentede den tomme dåse og læste i kanten »Fabrikeret i Kopenhagen«.
Ja, kære broder, vi har i år oplevet en sørgelig jul og nytår. Juleaften var jeg på feltvagt.
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
Deres Brev, har været min eneste Trøst i disse forfærdelige Dage.
En Sønderjysk soldat skriver hjem og fortæller om en oplevelse fra Alsace, hvor de havde logi hos en venlig familie. Jeg har tidligere læst beretninger om at franskmændene i de besatte områder så sønderjyderne som lidelsesfæller.

Brevet fortæller om soldaterlivet, hvor de bliver sendt rundt med tog til forskellige fronter.
Nordfrankrig, Søndag Aften, den 20. Juni 1915

Kære Moder og Søster!

Da vi havde været 14 Dage nede i Elsas, var herligheden forbi. Pludselig og uventet fik vi Ordre til at drage bort. Intetanende havde vi, ovenpå en gemytlig Aftenpassiar , begivet os til Ro Klokken 10½. Klokken 11 lød det uhyggelige Alarmsignal gennem den lille Bys snævre Gader. Vi måtte ud af Vor gode Seng og til at pakke Tornystren. Med Feltflasken fyldt med den bedste Vin fra Anno 1888, en lille flaske Kirsebærsnaps i Tornystren. Kogepotten fyldt med Smørrebrød og dejlige Småkager forlod jeg Klokken 1 om Natten ugerne dette gæstfrie Hus, med løfte om at skrive snart, ja at, komme igen efter Krigen.

Det første Løfte har jeg indfriet i Dag, om jeg nogensinde vil kunne indfri det andet, skal Tiden Vise; i det mindste vil jeg aldrig glemme disse rare Mennesker dernede i Elsas og deres Gæstfrihed imod mig.

Vi forlod Byen Klokken 2, alle mere eller mindre bedrøvede. Lørdag den 19. Juni om Morgenen, efter 26 Timers Jernbanefart, blev vi udladet ca. 20 Kilometer øst for A. Vi var her i Kvarter til om Aftenen og marcherede så en 10 Kilometer videre. Om vi kom nærmere til eller længere fra Fronten, om det gik mod øst eller Vest, ved jeg ikke, for man bliver så vild på Himmelretningen, at man, når man ikke kan se, Solen, hverken ved, hvor der er Syd eller Nord. Da vi var nede i Skyttegraven ved N., syntes jeg altid, at Solen stod op i Vest og gik ned i øst, men det har jo da vist alligevel ikke været sådan.

I Morgen Aften skal vi ud i Skyttegraven - hvis vi da bliver her så længe, for vi er som "den vandrende Brigade", så at sige en Sigøjner-Brigade, snart her, snart der, til enhver Tid rede til at springe på Toget for at køre andetsteds hen.


Krigsfangens Jul Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Jul ved fronten Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft.
Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube