Dommer Roland Freisler
En film om Freisler.
Blandt alle de triste, ja ligefrem gruopvækkende eller modbydelige Erfaringer, jeg indhøstede i Oranienburg i Løbet af de 6 Maaneder, kan der dog ogsaa nævnes en oplivende Episode.
Jeg vil ikke gense mennesker, der har indladt sig på at være med til dette, endog at forherlige og idealisere det. Overfor mig selv og andre foregøgler de en ny storslået åndsform, men kun den rå magt var dens ophav, og bag alle deres udflugter skjuler der sig kun den nøgne materielle interesse og den skændige opløsning af deres samvittighed.
Sagde ofte: " Jeg er en politisk soldat for min Führer Adolf Hitler."
Født: 30. 10. 1893.
Død: 03. februar 1945, klokken 11:08.
Dødsårsag: Dræbt under et stort amerikansk bombeangreb.
Dødssted: Berlins højesteret.
Begravet: Dahlem Kirkegård.
Hans hustru og børn fik fjernet hans navn fra familiegravstedet.
Hitler forbød, at Freisler fik en Statsbegravelse.
Hustru: Marion Russegger.
Viet: 24. marts 1928.
Født: 10. februar 1910.
Død: 21. januar 1997.
Hun hævede hans tjenestemandspension år efter hans død.
Børn:
Harold.
Ronald.
Børnen bær ikke deres fødenavn i dag.
Da 1. Verdenskrig brød ud studerede Freisler jura.
Freisler blev sendt til østfronten, hvor han blev taget til fange af russerne.
I lejren blev Freisler blev lejrkommissær.
Under 1. Verdenskrig modtog han et Jernkors.
I 1923 blev han advokat.
Freisler blev tidligt nazist. Freisler blev forsvarer for anklagede nazister og SA-medlemmer.
Hans heftige forsvar gav ham øgenavnet "Rasende Roland".
Efter at Kurt von Schleicher og Fru Schleicher var blevet skudt i deres hjem den 30. juni 1934 under De lange knives nat, kom der en tjenestemand, der udformede et dokument, hvor dødsårsagen blev angivet som et politisk mord.
Derefter ankom den daværende statssekretær Freisler, der sørgede for at dokumentet forsvandt, hvorefter dødsårsagen blev angivet som selvmord.
Freisler deltog den 20. januar 1942 ved Wannsee konferencen, hvor den endelige løsning af jødeproblemet blev vedtaget.
Blev i 1942 leder af Volksgerichtshof (VGH), som var den tyske nazistiske domstol.
I München, blev der arresteret en gruppe unge mennesker, der kaldte sig den "Hvide rose". De havde blandt andet skrevet statsfjendtlig graffiti på vægge samt uddelt flyveblade.
Freisler førte sagen den 22. februar 1942, hvor flere af gruppens medlemmer blev dømt til døden.
Den 07. august 1944 startede retssagen mod attentatmændene mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Freisler som dommer i Berlins højesteret.
Retssagerne blev optaget med henblik på offentliggørelse, men Freislers tone overfor de anklagede var for rå til, det kunne bruges som propaganda.
Feltmarskal Erwin Rommel begik selvmord den 14. oktober 1944 efter pres fra officiel tysk side, der gav Rommel valget imellem selvmord eller Folkedomstolen og Freisler, hvor Rommels familie kunne blive indblandet.
Den dag Freisler døde, var han på arbejde i Retten i Berlin og skulle til at dødsdømme nogle unge tyske officerer, da luftalarmen lød. Freisler forlod retssalen, men vendte tilbage for hente nogle akter i sagen, han havde glemt, hvor han blev dræbt af en amerikansk bombe.
