Skip Navigation Links Historie Mellemkrigstiden Dokumentar Etiopiens soldater trænes

Etiopiens soldater trænes

Fortalt af: General Virgin (Abessinske Erindringer)

Billede af Hailie Selassie

      Illustreret Videnskab HISTORIE + Nano jakke
Det glæder mig, at de godkender den linie, Jeg anlagde med hensyn til Abessinien.
Det sidste årtis historie kan udtrykkes i disse ord: Løfter, trusler og afpresningsforsøg samt endelig som kronen på værket den skændige blokade, de 52 stater gennemførte i Folkeforbundet.
Holland, hvis vældige tropiske Besiddelser er prisgivet rovgriske Angriberes Barmhjertighed, har taget Initiativet og faaet de skandinaviske Magter til at anerkende Italiens Erobring af Abessinien.
Hitlers første verdenskrig Kvinderne i Ravensbrück

Bogtips

En udenlandsk militærrådgiver påtog sig, at klargøre den abinsinske hær. Nedenfor er hans vurdering af opgaven, samt nogle kommentarer om vigtigheden af et godt officerskorps.
Allerede faa Uger efter min Ankomst til Addis Abeba, og efter at jeg havde naaet saa nogenlunde at sætte mig ind i Forholdene, indsaa jeg, at en af de vigtigste, militære Foranstaltninger, der burde træffes, maatte være at skabe et professionelt, fast Officerskorps. Det abessinske Officers- - eller maaske snarere - Befalingsmandskorps var hidtil udelukkende blevet rekruteret under Hensyntagen til Herkomst og havde manglet enhver rationel Uddannelse. Man maa imidlertid erkende, at dette Befalingsmandskorps, som ogsaa skal gøre Fyldest i juridiske, administrative og andre Embeder, meget vel forstaar at gøre sig gældende og er i Besiddelse af en paa nedarvede Traditioner hvilende Viden om strategiske og taktiske Problemer, som maa forbavse enhver fremmed.

Men naar det gælder Uddannelse og Føring af Tropper under Hensyn til den moderne Krigs Krav, mangler det abessinske Befalingsmandskorps de nødvendige militære og tekniske Forudsætninger. Hertil fordres en helt anden Skoling end den, den abessinske Befalingsmand hidtil har faaet. For at Lære de faste Officerer Krigskunstens Grundregler samt for at lære dem at uddanne Soldater maatte der oprettes Undervisningsanstalter, og blandt disse da først og fremmest en Officersskole.

Saa snart jeg havde forelagt Kejseren disse mine Synspunkter, gav han mig Ordre til at udarbejde Planer til Organiseringen af en abessinsk Officersskole under den Forudsætning, at Uddannelsen ikke maatte være for langvarig, for at de afgaaede Elever kunde være til Disposition ved den allerede planlagte Oprettelse af nye Afdelinger.

Under saadanne Forhold var det paakrævet, dels at drage Omsorg for, at Undervisningsstoffet og dets Omfang begrænsedes til det absolut nødvendigste, dels at træffe Foranstaltninger til, at Skolen snarest muligt kunde begynde sin Virksomhed.

Efter at have overvejet frem og tilbage besluttede jeg at foreslaa Undervisningens Varighed til seksten Maaneder; heraf skulde de fire første udgøre et Forberedelseskursus, efter hvilket Udvælgelsen af Eleverne skulde finde Sted. Selve Officerskursuset skulde være paa tolv Maander, en Tid, som efter europæiske Begreber afgjort er for kort, men som var nødvendiggjort af den førnævnte, kejserlige Befaling. Eleverne skulde ved Undervisningen uddannes i tre Grupper: Infanterister, Artillerister samt Signal- og Ingeniørtropper. Undervisningssproget skulde være Fransk, og den franske Hærs Reglementer skulde anvendes i tillempet Form; naar jeg foreslog dette, var det, fordi det franske Sprog læres i alle højere Skoler i Abessinien, og fordi Undervisning uden Anvendelse af Tolk derved vilde blive mulig.

Da det drejede sig om at antage Lærere og Befalingsmænd til den planlagte Skole, kom mange forskellige Kræfter i Bevægelse. Selv foreslog jeg Kejseren, at disse Lærere skulde tages fra den svenske Hær, hvis Officersuddannelse staar meget højt; men i Abessinien havde der allerede i mange Aar været en belgisk Militærkommission, og det hævdedes nu, at ogsaa Officersskolens Lærere skulde tages fra Belgien. Ogsaa fra anden interesseret Side gjordes Bestræbelser for at udelukke Svenskerne; man fremhævede saaledes, at den svenske Hær savnede Krigserfaring, at Svenskerne sikkert ikke beherskede det franske Sprog tilstrækkeligt til at kunne undervise paa det, samt at de var dyrere end andre - jeg havde nemlig foreslaaet Lønninger, som laa over, hvad der hidtil var blevet betalt Udlændinge i tilsvarende Stillinger - o. s. v., o. s. v. Ved et Referat hos Kejseren i August 1934, meddelte denne mig uden Omsvøb alle disse Argumenter. Jeg svarede hertil, at nogle af de anførte Grunde sikkert var rigtige, men at jeg kunde garantere for, at dersom den svenske Regering vilde stille Officerer til Raadighed, vilde Kejseren faa pligttro, paalidelige og dygtige Mænd, som var rede til at sætte al deres Kraft og Energi ind paa at naa et godt Resultat af deres Arbejde.

Ved Slutningen af vor Samtale gav Kejseren mig Ordre til at forhøre hos de svenske Myndigheder, hvorvidt en Kaptajn og fire Løjtnanter kunde stilles til den abessinske Regerings Raadighed for under en treaarig Periode at gøre Tjeneste som henholdsvis Chef og Lærere ved Officersskolen, samt som militære Sagkyndige ved forefaldende Lejligheder. Den svenske Regering gav sin Tilladelse til en saadan Ordning, og blandt et stort Antal Ansøgere udvalgtes derpaa de paagældende Officerer.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube