Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Militæret Andrey Vlasov

Andrey Andreyevich Vlasov

Billede af Andrey Andreyevich Vlasov
Leder af de sovjetiske soldater i tysk tjeneste (Smolensk Komiteer).
Født: 1900.
Fødested: Nizhni i Novgorod distriktet.
Død: 02. august 1946.
Dødsårsag: Hængt for forræderi.

Faders erhverv: Bonde og efter revolutionen kulak.

Medaljer (ca.):
Lenin Ordnen: 1941.
Ordenen af det røde flag.

Rang:
Major-general: 1938.
General.

Vlasov studerede først teologi, - for derefter at studere jordbrug.

Vlasov blev i 1919 indrulleret i den røde hær. Efter få uger i hæren blev han sendt på officersskole, hvor han blev uddannet i fire måneder, før han blev sendt mod de hvide i den russiske borgerkrig.

I 1930 meldte Vlasov sig ind i kommunistpartiet, og blev derefter militærrådgiver for Chiang Kai-Shek.

I december 1939 vendte Vlasov tilbage til Sovjetunionen, og fik derefter kommandoen over det 4. Pansrede korps.

Da Tyskland angreb Sovjetunionen var Vlasov leder af XXXVII Armé og kommandant i Kiev.

Vlasov udmærkede sig i forsvaret af Kiev og Moskva.

Under slaget om Leningrad blev Vlasov udnævnt til næstkommanderende på Leningrad fronten. Under slaget kom Vlasovs tropper til at stå i en ugunstig ved floden stilling ved floden Volkhov, hvor Vlasov havde fået forbud mod at trække sine tropper tilbage fra. De tyske tropper belejrede Volkhov lommen, og de sovjetiske tropper løb til sidst tør for forsyninger, og de 30.000 måtte kapitulere den 12. juli 1942.

IV Propaganda Sektion fra Wehrmacht (WPrIV) indså at Vlasov kunne være nyttig, og fik ham overført til en speciel lejr, hvor de indsatte havde bedre vilkår, men samtidig kunne tyskerne bearbejde de indsatte.

Mens Vlasov stadig var indsat i fangelejren skrev han i pjece, som propaganda folkene gjorde nogle nazistiske tilføjelser til. I pjecen opfordrede Vlasov de uddannede sovjetter og den røde hær til at vælte Stalin. Luftwaffe kastede flyvebladet ned over Sovjetunionen, og en del soldater fra den røde hær deserterede for at kæmpe sammen med tyskerne.
Tyskerne nedlagde et forbud imod hvervning og omtale af Smolensk komiteen på deres besatte områder. Adolf Hitler var imod dannelsen af en russisk/slavisk befrielseshær.

Den 27. december 1942 blev Smolensk komiteen dannet med Vlasov som formand. Komiteen udformede et 13 punkters manifest (Stop for tvangsarbejde, nedlæggelse af de kollektive landbrug, genindførelse af den frie handel, personlig frihed og trosfrihed, løsladelse af de politiske fanger).

I januar 1943 blev Vlasov inviteret på en foredrags turne i de besatte områder, hvor han talte til sovjetiske krigsfanger og lokalbefolkningen. I april 1943 slog keitel fast, at Vlasov er en almindelig krigsfange, og han ville have at vide hvem der havde inviteret Vlasov på foredragsturne.

I 1943 var der 427.000 sovjetiske soldater på tysk side, men september 1943 brød sovjetiske tropper igennem fronten, hvor de stod overfor sovjetiske soldater på tysk side. Denne hændelse blev udlagt som forræderi mod tyskerne, og Adolf Hitler var rasende og krævede Smolensk komiteen nedlagt. Dette var dog ikke muligt, så i stedet skete der en gradvis omgruppering, så disse soldater blev brugt som besættelsestropper i baltiske lande.

Soldaterne fra Smolensk Komiteerne overgav sig til amerikanerne i Schluesselburg i Tjekkoslovakiet, men den 12. maj 1945 fik de sovjetiske tropper at vide, at Tjekkoslovakiet kom til at være den russiske zone, og at amerikanerne ikke ville hjælpe dem over i deres zone. Vlasov blev den 12. maj 1945 taget tilfange af sovjetiske tropper, da han forsøgte at krydse demarkationslinjen.

Ifølge Jalta aftalen havde Sovjetunionen krav på at få udleveret de sovjetisk krigsfanger som dets allierede tog. Så de sovjetiske soldaterne fra enheden blev sendt til Sovjetunionen.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube