Saint-Exupéry er en fransk flyver og forfatter, som er mest kendt for bogen: Den lille Prins.
Saint-Exupéry døde i et P-38 fly, over Middelhavet under hans sidste kampflyvning. I mange år var det uklart, hvad som skete med ham, da flyet blot forsvandt. For få år siden meldte en tysk pilot sig og sagde, at han var den som skød ham ned. Hvilket han angrede, da han var en stor fan af hans skriverier.
Jeg har lige foretaget et par flyvninger med P-38. Det var en dejlig maskine. Jeg ville være blevet lykkelig, hvis jeg havde fået den i fødselsdagsgave, da jeg blev tyve år.
Men i dag, da jeg har nået en alder af treogfyrre og har godt 6.500 flyvetimer under alle himmelstrøg bag mig, må jeg med vemod konstatere, at jeg ikke længere finder nogen større fornøjelse i denne leg.
Min maskine er jo blot et flytteredskab - i dette tilfælde i krigens tjeneste. Og når jeg i en alder, der i vort fag må anses for ærværdig, giver mig hastigheden og lufthøjderne i vold, gør jeg det snarere for ikke at unddrage mig min generations uhumske opgaver end i håbet om at genfinde fordums glæder.
Det kan synes vemodigt, men er det måske ikke alligevel. Det var utvivlsomt dengang - som tyveårig - jeg tog fejl.
I oktober 1940, da jeg var på vej hjem fra Nordafrika, hvortil eskadrille 2-33 var udvandret, på et tidspunkt da min bil stod kraftløs, opklodset i en eller anden støvet garage, opdagede jeg på ny hestevognen. Og med den grøftekanten. Og fårene og oliventræerne. Og oliventræerne havde nu en anden mission end taktfast at hamre med 130 kilometer i timen mod ruderne. De viste sig i deres sande rytme, som er den sindigt at frembringe oliven. Og fårene havde ikke længere kun den ene bestemmelse at sænke gennemsnitshastigheden.
De blev til levende væsener igen. De tabte rigtige fåreknolde, og rigtig uld groede på deres ryg. Og også grøftekanten havde en mening, da de jo græssede der.