Interessen for
Hitlers person og privatliv har med særegen styrke kredset om hans forhold til det det andet køn – i sladderhistorier og i ren fantasihistorier.
Man synes åbenbart, det kræver en forklaring, at føreren for en nation, der doserer ægteskab og rig børneavl som en patriotisk pligt, lever i cølibat, og de forklaringer, de nyfigne selv brygger sammen, går lige fra patologiske til det romantiske.
Nu må man for det første vide, at Hitler langtfra er kvindehader. Han foretrækker åbenlyst kvinders selskab, og blandt kvinder fører han sig med gammeldags ridderlighed.
Få europæiske statsmænd hilser kvinder så indtagende som han. Han tager damernes hånd i sin, holder den fast et nu, som om den var et klenodie, mens han blå forskende øjne smiler ind i hendes, så bøjer han sig i et elegant buk og berører hånden med sine læber. I kvinders selskab er Hitler livlig og interesseret på en fuldkommen naturlig måde. Han har et vågent øje for kvinders skønhed, men hvis damen ikke tillige er intelligent, undgår han samtale med hende. Overfladisk snak interesserer ham ikke.
Eva Brauns dagbog
I tre timer var jeg tvunget til at sidde ved siden af ham uden at kunne veksle et ord med ham.