Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Danmark Afskedsbrev fra Svend Rasmussen

Afskedsbrev fra dødsdømt

Svend Eduard Rasmussen
Født: 30. 12. 1905 - Død: 22. 11. 1943

klokke med kvinde 
      Enlist now - facebook need you
I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd.
Har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
Svend Eduard Rasmussen blev som det første medlem af BOPA henrettet i Ryvangen.

Min elskede Gutte!

Dette er min sidste hilsen, Jeg må sende dig, i dag til morgen skal jeg dø. Jeg er meget ked af, at jeg ikke forinden må se dig og min kære Finn. Der er så meget, jeg gerne vil sige dig (lille Gutte), men det er ligesom den sky, der snart skal sænke sig om mig, gør mig blind og stum. Men du skal i alle fald vide, at jeg elsker dig og Finn med en kærlighed, som jeg har været altfor sky til at give udtryk for i hverdagslivet. Om jeg har været en god mand og far, det ved jeg ikke, der er så meget, der spiller ind, når vi omgås uden tanke for døden. Men du ved, at jeg ikke er noget dårligt menneske, og at jeg kun har handlet ud fra de bevæggrunde, som for mig har stået som de rigtige.

Nu skal jeg bøde derfor med livet.

Til slut vil jeg bede dig, elskede ven, trøst dig snart, du må ikke give op for livets hårdhed, tænk på, at jeg kunde være død af naturlige årsager, så er det vist ikke så svært. Jeg tror ikke, der gives et liv efter denne tilværelse, alt det usandsynlige og grusomme, der sker her i verden, synes ikke at tyde på nogen alvis magt, men hvis der er en forsættelse, så skal jeg våge over jer to, som er mit eneste i verden, og som det alligevel gør smerteligt ondt at forlade på den måde.

Nu farvel begge to, og vær sød at hilse Ejnar og hans søster, jeg har også tænkt på dem. Gid jeg kunde kysse jer til farvel.

Lev vel
Jeres Svend.
Kære Fader Jeg er blevet sendt til København, og når du læser dette brev, er jeg ikke mere.
Nordens Neutralitet Englands og Frankrigs Indbrud på nordisk Højhedsområde kom ikke overraskende for Tyskland.
Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube

History Watch ved Freewatch